x
Annonce
Tønder

Affaldsforsøg sat i venteposition

Det var her, på det grønne område foran Kiers Gaard ved Højer, at forsøgsordningen med en affaldsø senest var bragt i spil. Nu er både forsøgsordningen og placeringsspørgsmålet taget af dagsorden og udsat. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Forsøgsordningen med en affaldsø i den indre by i Højer stod til at få hjemsted foran Kiers Gaard. Ifølge Tønder Forsyning, der står for forsøgsordningen, ville det kundeunderlagsmæssigt være den dårligste af de fire placeringer, der var i spil. Nu er sagen udsat på ubestemt tid.

HØJER: Det startede med et borgermøde. Så væltede protestunderskrifter ind, og til sidst blev planerne om en total omlægningen af dagrenovationen med etablering af et antal affaldsøer i den indre by i Højer taget af bordet. Sådan da.

I stedet for en total omlægning skulle der nu etableres en frivillig forsøgsordning. Men den er nu udsat - på ubestemt tid.

- Vi afventer, at Tøndermarsk Initiativet er færdig med byomdannelsen i Højer. Det vil senest være ved udgangen af 2021, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V).

Annonce

Sagen

I 2018 spillede Tøndermarsk Initiativet ud med et forslag om, at omlægge dagrenovationen i den indre by i Højer, så de grønne affaldsspande blev erstattet af omkring fem affaldsøer med affaldssortering i et antal nedgravede beholdere.

Forslaget faldt dog ikke i god jord hos borgerne. 279 protestunderskrifter og en række kritiske høringssvar fik politikerne til at droppe forslaget - de ønsker i stedet for at etablere en enkelt affaldsø på frivillig forsøgsbasis.

Efter dialog med Højer Lokalråd blev et antal placeringer bragt i forslag. Til sidst stod valget mellem Højer Vandtårn og Kiers Gaard.

Fire i spil

Efter dialog med Højer Lokalråd, der ikke er stor tilhænger af den foreslåede affaldsordning, var der oprindelig bragt fire placeringer af en affaldsø i spil. Ud over ved Højer Vandtårn, Højer Mølle og grunden bag Grøbleriet var det også ved Kiers Gaard. Tøndermarsk Initiativet forkastede placeringerne ved møllen og Grøbleriet, idet en affaldsø på disse matrikler ville stå i vejen for den planlagte byudvikling.

Tilbage stod dermed vandtårnet og Kiers Gaard. Tønder Kommunes forvaltning pegede på Kiers Gaard, idet området ejes af kommunen, mens arealet ved vandtårnet er privatejet. Netop Kiers Gaard er Tønder Forsyning, der står for affaldshåndteringen, ikke videre varm på.

- Kundeunderlagsmæssigt er det den dårligste af de fire foreslåede placeringer, skriver Tønder Forsyning i et notat til kommunen.

Netop kundegrundlaget er vigtigt. Jo flere husstande, der tilmeldes affaldsøen, des mindre bliver forsyningsselskabets driftsudgifter for stedet. Det skyldes, at der vil være en besparelse i forhold til husstandsbeholdere, der ikke skal tømmes mere.

Derfor

Baggrunden for Tøndermarsk Initiativets udspil om omlægning af dagrenovationen i Højer var, at affaldsøerne ville være med til at forenkle bybilledet, således at der ikke længere skulle stå beholdere ved hvert hus - hverken permanent eller i forbindelse med tømning. Samtidig vil øerne være med til at reducere kørslen med store, tunge renovationslastbiler i den indre by.

De kritiske modargumenter lød på, at affaldsøerne ville være lig med en serviceforringelse, og at især ældre og handicappede borgere ville få problemer med at komme af med deres dagrenovation. Desuden var der bekymring for henkastning af affald omkring øerne.

Men disse bekymringer er med den aktuelle udsættelse af både forsøgsordningen og afklaring af placeringsspørgsmålet i hvert fald foreløbig taget af dagsorden.

Et forslag fra Tøndermarsk Initiativet gik ud på at omlægge dagrenovationen i Højer fra de grønne affaldsbeholdere, der fylder i bybilledet, til omkring fem strategisk placerede affaldsøer. Men det var borgerne ikke med på. Nu er også en planlagt forsøgsordning udsat. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce