Annonce
Aabenraa

Afgående minister: Jeg forstår godt fristelsen til at begrænse ytringsfriheden

Mette Bock havde ikke brug for manuskript, da hun holdt grundlovstale ved Varnæsvig. Foto: Jacob Schultz
Kultur- og kirkeminister Mette Bock holdt årets grundlovstale ved Varnæsvig. I dagens anledning kunne hun ikke lade være med at krydre den med lidt valgkamp, og både Socialdemokratiet og Stram Kurs fik en hilsen med på vejen.

Varnæs: Onsdag den 5. juni var noget så opmuntrende som en dobbelt festdag.

Sådan bød formand Jens Grønbæk velkommen, da Højskoleforeningen Varnæs-Bovrup onsdag inviterede til grundlovsmøde i de smukke rammer ved Varnæsvig, naturligvis med henvisning til, at fejringen af grundloven i år faldt sammen med et folketingsvalg.

Dagens grundlovstaler var afgående kultur- og kirkeminister Mette Bock, og hun demonstrerede et mildest talt udmærket kendskab til Grundtvig og grundlovens historie og betydning. Talen på en lille halv time blev således holdt uden hjælp fra et forberedt talepapir.

Mette Bock kiggede ikke kun tilbage på de sidste 170 år med grundloven, hun kiggede også frem. Her var det særligt de frihedsrettigheder - pressefriheden, forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og trosfriheden - som grundloven sikrer os, der var i fokus.

- Det er dem, der stadig er omdrejningspunkt i vores samfund. Men nogle af frihedsrettighederne udfordres i de her dage, fordi der er ting, vi er bange for, og som vi ikke vil have, sagde Mette Bock.

Annonce
Som tak for talen gav Højskoleforeningen Varnæs-Bovrup den afgående minister en kurv fyldt med lokale råvarer. - Nu bliver det i hvert fald en god valgaften, udbrød hun. Foto: Jacob Schultz

Kun de godkendte

Selvom hun på forhånd havde bebudet, at hun ikke, som mange af de andre politikere, ville bruge anledningen til at komme med de sidste politiske budskaber, så kunne hun alligevel ikke helt lade være med at blande valgkampen ind i det.

Eksempelvis er der Socialdemokratiets forslag om, at alle prædikener, der foregår på et andet sprog, efterfølgende skal oversættes til dansk på trossamfundets egen regning. Et forslag, hun bestemt ikke er enig i.

- Det vil kun ramme de godkendte trossamfund, og det vil betyde, at mange ikke vil ønske at blive godkendt. Så mister vi vores mulighed for at kigge på deres vedtægter og trosgrundlag, og hvordan de udfører tingene i det pågældende trossamfund, sagde Mette Bock, som selv som kirkeminister har været med til at lave en ny lov for de omkring 160 godkendte trossamfund uden for folkekirken.

Rasmus Paludan og Stram Kurs fik også en hilsen med på vejen.

- Når man ser på, hvad der er sket i den her valgkamp, og hvordan nogen forvalter vores ytringsfrihed, så kan man godt forstå, at nogen er fristet til at lave grænser for den. For jeg ved ikke, hvor mange millioner kroner, politiet har brugt på at sikre den. Så mens vi skal værne om den, skal vi også være opmærksomme på, hvordan vi forvalter den, sagde Mette Bock.

Et tilbagetog

For hvis flere og flere hele tiden udfordrer den og bruger den til at skabe skel og had, så kan politikerne blive fristet til at indskrænke den.

- Og så er vi på tilbagetog i forhold til grundlovens ånd. Et demokrati og et folkestyre gør ondt, og den vej vi kører ud ad er fyldt med bump og huller. Det væsentlige er, at vi, når vi deler os efter anskuelse, respekterer ånden i vores 170 år gamle grundlov, sagde Mette Bock.

Hun sluttede af med en opfordring.

- Vi skal passe på den og ikke kun tale om, hvad der står i den, men også hvad der er dens ånd. Vi skal i samtalen og diskussioner med dem, vi er uenige med, hele tiden holde fast i, at vi godt kan dele os efter anskuelse og stadig respektere hinandens lige rettigheder og få livet til at folde sig ud på den måde, sagde Mette Bock.

Og lovede så i øvrigt at respektere valgresultatet onsdag aften.

- Uanset hvor uenige vi så måtte være, sagde hun.

Mange havde taget en tur i det grønne for at lytte til grundlovstale. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce