Annonce
Varde

Afgørelse i Hafniasagen vil få betydning for andre sager

Her ses en del af Hafniagrunden. En lokalplan er blevet underkendt, fordi miljøvurderingen med hensyn til både markfirben og strandtudsen ikke en god nok. Det vil i lignende sager betyde en meget større arbejdsbyrde for at leve op til reglerne. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Udvalgsformand Preben Friis-Hauge (V) slår fast, at Planklagenævnets afgørelse i sagen om Hafniagrunden vil betyde, at nogle lokalplanssager vil kræve væsentligt flere ressourcer fremover.

Blåvand: Planklagenævnets afgørelse i sagen om Hafniagrunden betyder ikke kun, at hotelprojektet i Blåvand er lagt i graven. Det får også konsekvenser for fremtidige lokalplaner på steder, der ligner Hafniagrunden. Det slog Preben Friis-Hauge fast på tirsdagens byrådsmøde.

- Så er der da kommet noget godt ud af det, lød det hurtigt efter fra Niels Christiansen (K), der i en række sager over flere år har kæmpet imod byggerier på steder med natur.

Preben Friis-Hauge slog dog straks fast, at Niels Christiansen ikke skal glæde sig for tidligt:

- Jeg sagde ikke, det får afsmittende effekt, sagde han og uddybede, at han mente, at konsekvenserne består i, at forvaltningen skal bruge mere tid på at lave lokalplaner, hvis der kan være sjældne dyr i et område.

- Så kan vi have det i baghovedet, når vi siger ja eller nej til at arbejde videre en sag, lød det fra Holger Grumme (R).

Annonce

Tillid til forvaltningen

I samme boldgade spurgte Hans Rasmussen fra Ho om, hvorvidt byrådet ønskede en statistik over, hvor tit forvaltningen i en sag både har skrevet, at et lokalplansarbejde ikke har konsekvenser for sjældne dyr og planter og samtidig skrevet, at den ikke har undersøgt det. Han stillede spørgsmålet under byrådets spørgetid.

Den statistik havde hverken borgmester Erik Buhl (V) eller Holger Grumme (R) et behov for at se, for de var trygge ved forvaltningens arbejde.

- Hvis ikke vi som byråd havde tillid til vores forvaltning, så havde vi fyret den, sagde Holger Grumme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce