Annonce
Kolding

Afgørende: Nedbrændt lakvirksomhed er lynhurtigt i gang i nye lokaler

Mandag den 18 juni brændte en stor del af virksomheden Noerlak i Vamdrup, som Carsten Noer ejer sammen med sin datter. Allerede dagen efter blev han kontaktet af Business Kolding, der hurtigt hjalp med at finde nye lokaler. - At få gang i arbejdet igen hurtigt, er alfa og omega for virksomhedens eksistens, slår en taknemmelig Carsten Noer fast. Foto: Søren Gylling

Allerede dagen efter at virksomheden Noerlak i Vamdrup nedbrændte, hjalp Business Kolding virksomhedens indehaver, Carsten Noer, med at finde nye lokaler. At få gang i virksomheden hurtigt igen var afgørende for forretningens eksistens.

Vamdrup: Branden, der hærgede maler- og lakvirksomheden Noerlak den 18. juni om eftermiddagen, forvoldte skader for et tocifret millionbeløb.

- Forsikringsselskabet er ikke helt færdige med beregningerne, men jeg får nok en melding på det i løbet af ugen, fortæller Carsten Noer, der ejer fabrikken sammen med sin datter.

Umiddelbart efter branden gik han på jagt efter nye lokaler, hvor han kan leje sig ind, indtil hans egne lokaler bliver bygget op igen på Østermarksvej.

- At komme videre med det samme er alfa og omega. Forretningens overlevelse er afhængig af, at vi kan komme i gang med det samme. Selv om vores kunder har stor sympati for os, så ville de begynde at sive, hvis det tog for lang tid, før vi som leverandør kom op at køre igen, forklarer han.

Hjælpen kom fra en uventet kant. Allerede formiddagen efter branden blev han ringet op af Business Kolding.

- Jeg havde hørt navnet før, men jeg kendte dem ikke. Det var en kærkommen og hurtig hjælp, jeg fik af dem. Den er jeg taknemmelig for, siger han.

Business Kolding brugte sit lokale netværk, og allerede efter to timer fik Carsten Noer konkrete tilbud om mulige lokaler.

- Hjælpen fra Business Kolding betød, at vi kunne komme i gang med det samme. Mange andre har tilbudt os lokaler, men de var ikke store nok. Vi lakerer busser, lastbiler, trailere og campingvogne, så vi har brug for plads.

Annonce

Branden

Mandag den 18. juni om eftermiddag udbrød der brand hos maler- og lakvirksomheden Noerlak på Østermarksvej i Vamdrup.

Branden opstod, da en gnist antændte en tønde med fortyndervæske på virksomheden.

En medarbejder kom til skade ved branden og blev indlagt med forbrændinger på begge hænder. To tredjedele af bygningens spær samt sprøjtekabiner brændte ned.

Med hjælp fra Business Kolding fik Noerlak dagen efter branden kontakt til virksomheden Dancoat i Arnum, hvor Noerlak har lejet sig ind. Tirsdag den 3. juli startede Noerlak op i de lejede lokaler.

Ansat får ingen men

Med Business Kolding som mellemmand har Noerlak lejet sig ind hos virksomheden Dancoat i Arnum, der ligger cirka 40 kilometer fra Østermarksvej.

- Vi skal forvente, at det tager i hvert fald et år, før nye lokaler er bygget op, så virksomheden kan flytte hjem igen.

Ved branden kom en medarbejder til skade og fik andengradsforbrændinger på begge hænder.

- Det er det, der har gået os mest på. Han skal nok fortsætte med at være sygemeldt i to eller tre uger, og det går fremad. Han får heldigvis ingen men af det, siger Carsten Noer.

På virksomheden arbejder 15 mand.

- Vi fik lokalerne i Arnum med det samme, og vi har fået dem indrettet, som vi gerne ville. Tirsdag startede vi op med at lakere igen.

Carsten Noer har været i dialog med de kunder, der har ordrer hos Noerlak.

- Vi forventer at kunne nå i hvert fald 80-90 procent af ordrerne. Og fremadrettet regner jeg ikke med, at kunderne kommer til at mærke noget til branden.

Hjælper gerne andre

Ifølge Tove Gæmelke, der er erhvervsdirektør i Business Kolding, er hjælpen til Noerlak et eksempel på styrken i det lokale erhvervsfremmesystem, som hurtig kan træde til, når virksomheder kommer i akut nød.

- Værdien af det lokale samarbejde for virksomheder bliver til at tage og føle på, hvis man som Carsten Noer kommer i en uheldig situation. Vi er glade for, at virksomheden nu hurtigt kan fortsætte sin forretning, siger hun.

Carsten Noer anbefaler, at andre virksomheder kontakter Business Kolding, hvis de har brug for lokaler.

- Det er tydeligt for mig, at Business Kolding har et stort netværk og ved, hvad der sker i lokalområdet, slår han fast.

Virksomheder, der har behov for at leje eller udleje erhvervslokaler, er velkomne til at kontakte Business Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce