Annonce
Udland

Afghansk fangebytte for to professorer lader vente på sig

Afghan Presidential Palace/Reuters
Professorer fra USA og Australien, der blev bortført i Kabul i 2016, er fortsat i Talibans varetægt.

En planlagt udveksling af tre højtstående Taliban-fanger for en amerikansk og en australsk professor har ikke fundet sted.

Det oplyser en diplomat, der ønsker at være anonym, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Diplomaten afviser at give detaljer om, hvorfor den planlagte udveksling, der blev bebudet af Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, tirsdag, ikke er sket.

Det har ikke været muligt for Reuters at få en kommentar fra det amerikanske udenrigsministerium.

En talsmand for Taliban siger onsdag, at de to vestlige gidsler først vil blive frigivet, når oprørerne "når deres destination".

- Når vores fanger når deres destination, vil professorerne fra American University of Afghanistan blive løsladt, siger talsmand for Taliban Zabiullah Mujahid til nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser ikke, hvor denne destination er.

En talsmand for Australiens udenrigsministerium oplyser, at ministeriet ikke ønsker at give "løbende kommentarer" om processen.

- Vi værdsætter oprigtigt præsident Ghanis bekymring for Tim Weeks og Kevin King og håber, at Taliban omgående frigiver gidslerne, siger talsmanden.

Præsident Ashraf Ghani sagde tirsdag, at Afghanistan vil løslade tre højtstående Taliban-fanger - heriblandt broren til en af den militante bevægelses øverste ledere.

Udmeldingen blev set som første skridt på vejen mod en mulig løsladelse af de to professorer, der siden august 2016 har været taget til fange af Taliban.

Her blev de to, Kevin King fra USA og Timothy Weeks fra Australien, bortført af bevæbnede mænd fra American University of Afghanistan i hovedstaden Kabul.

Kevin King og Timothy Weeks dukkede senere op i en gidselvideo fra Taliban, hvor de begge så hærgede ud.

Blandt de tre Taliban-fanger er Anas Haqqani, der blev pågrebet i 2014.

Hans storebror er Sirajuddin Haqqani, der står i spidsen for det frygtede Haqqani-netværk og er en af Talibans øverste og mest berygtede ledere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Her uddeler politiet bøder på stribe

Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce