Annonce
Danmark

Afghanske flygtninge banker på Europas dør, og EU står på hælene

Køen foran paskontoret i Kabul, søndag den 25. juli. Talebans succes på slagmarken får mange afghanere til at søge ud af landet. I øjeblikket ankommer et stort antal personer hver dag i Tyrkiet, på kanten af Europa. Foto: Sajjad Hussain. 
Tørke, fattigdom og Talebans fremmarch skaber flygtningestrømme ud af Afghanistan. I omegnen af 1000 afghanere ankommer dagligt til fods i Tyrkiet, der i forvejen huser flere flygtninge end noget andet land i verden. Går EU-landene i panik, begår de samme brøler som for seks år siden, siger hjælpeorganisationer og forskere.

Flygtninge: Selvom kameraet ryster, og optagelserne er grynede, er det ikke svært at se, hvad der sker. En lang række af mennesker - børn og voksne - bevæger sig fremad på stier i et goldt og kuperet terræn. Nogle har slidte rygsække på, andre bærer plastikposer med mad i hænderne. De sveder.

Billederne og videoerne stammer fra grænsen mellem Iran og Tyrkiet og viser tusindvis af afghanere på flugt. På vej mod Europa.

Ifølge tyrkiske medier er op mod 1500 migranter og flygtninge dagligt gået ind i Tyrkiet i løbet af juli måned. European Council on Refugees and Exiles - en alliance af 103 NGO’er fra 39 europæiske lande - skønner at tallet er en anelse mindre: omkring 1000 om dagen.

Annonce

Men ligegyldigt hvad skaber flygtningestrømmen bekymringer i både Ankara og Bruxelles. Ikke alene er bølgerne af mennesker som et ekko fra 2015, hvor desperate syrere vandrede hele vejen op til danske motorveje, og 1,3 millioner mennesker søgte om asyl i EU.

De afghanske flygtninge i det tyrkiske grænseland er også et billede på tre af nutidens store internationale problematikker, som er hæftet sammen på kryds og på tværs.

1) I takt med at USA og NATO i de seneste måneder har forladt Afghanistan, har Taleban-bevægelsen taget kontrol med næsten 200 af landets omtrent 400 distrikter. Den 20 år lange krigs umiddelbare eftermæle er, at rekordmange civile afghanere i øjeblikket bliver slået ihjel, og at 270.000 mennesker ifølge officielle estimater er blevet fordrevet alene i år.

2) Tyrkiets præsident Recep Erdogan har fået bunker af euros og blankochecks til autoritær opførsel for at agere Europas dørmand for de syriske flygtninge. 3,6 millioner syrere bor i Tyrkiet, og fremmedhad præger forholdet mellem dem og den lokale befolkning. Erdogans pris for igen at "løse" flygtningeproblemet bliver derfor endnu højere.

3) Ligesom der ikke var det i 2015, da syrene bankede på døren, er der heller ikke denne gang noget der tyder på fælles politisk fodslag i EU. Flere europæiske lande - inklusive Danmark - deporterer fortsat afviste afghanere hjem til Afghanistan.


18,4 millioner mennesker har brug for humanitær nødhjælp. Ingen aner, hvordan situationen med Taleban udvikler sig, men vi vil se en stigning i antallet af mennesker, som kommer i klemme. Det er der ingen tvivl om.

Mikkel Trolle, regional direktør for Dansk Flygtningehjælp i Asien


Hvem bærer ansvaret? Hvordan løses konflikten? Og skal Europa ruste sig til en ny bølge af flygtninge?

Det spørger Avisen Danmark internationale hjælpeorganisationer, korrespondenter og forskere om i denne artikel.

Tabt krig i Afghanistan

Da den amerikanske præsident Joe Biden i april satte punktum for den længste krig i USA’s historie, var det ikke til tonerne af sejrsmusik. Og allerede nu står det uhyggeligt klart, hvor sårbar situationen fortsat er i Afghanistan. 1.600 civile afghanere er blevet slået ihjel i 2021, viser en rapport fra FN, som udkom mandag i denne uge. Det er det højeste antal i et årti.

11.000 danske soldater har i løbet af krigens to årtier været udsendt for at bekæmpe Taleban og oplære de afghanske sikkerhedsstyrker. Nu, efter at missionen officielt er afsluttet, er den islamistiske bevægelse ved at overtage store dele af landet, der er næsten dobbelt så stort som Tyskland og rummer 38 millioner mennesker.

Nanna Muus Steffensen, dansk korrespondent i Afghanistan, skriver i Weekendavisen, at Talebans fremmarch i landet kan aflæses i køen foran paskontoret i Kabul. Og Mikkel Trolle, regional direktør for Dansk Flygtningehjælp i Asien, understreger overfor Avisen Danmark, at situationen er alarmerende.

- Set fra et europæisk perspektiv, så fortsætter konflikten, og mange afghanere vil flygte. Langt de fleste internt i landet eller til nabolandene, men der vil også være strømme mod Europa, siger han, siger han

Dansk Flygtningehjælp er med 800 - primært lokale - medarbejdere i Afghanistan en af de største aktører i landet. Og set fra et humanitært perspektiv ser fremtiden mørk ud, fortæller Mikkel Trolle.

Foruden den ustabilitet som årtiers konflikt og de internationale styrkers tilbagetrækning har skabt, så er Afghanistan blandt de fattigste lande i verden. Oveni det er 80 procent af landet ramt af en ødelæggende tørke, oplyser Mikkel Trolle.

- 18,4 millioner mennesker har brug for humanitær nødhjælp. Ingen aner, hvordan situationen med Taleban udvikler sig, men vi vil se en stigning i antallet af mennesker, som kommer i klemme. Det er der ingen tvivl om.

Annonce

Tyrkisk træthed

Nogle af de mennesker befinder sig allerede på kanten af Europa.

Afstanden mellem Afghanistan og Tyrkiet er nogenlunde lige så lang, som længden mellem Skagen i Danmark og Sicilien i Syditalien. Men desperate afghanske familier betaler menneskesmuglere for at blive ført igennem Iran og frem til den tyrkiske grænse. Turen går over bjerge, varer 18 dage og koster 4.000 dollars - cirka 25.000 danske kroner. Det fortæller netop ankomne afghanere i Østtyrkiet til det amerikanske medie Wall Street Journal.

I Tyrkiet mødes de af en lokalbefolkning, som på ingen måder gider dem. Efter at EU i 2016 indgik en flygtningeaftale med den tyrkiske regering, er Tyrkiet blevet det land i verden, der huser flest flygtninge. Og det er på ingen måde omkostningsfrit for hverken tyrkerne eller de cirka 3,6 millioner syrere i landet.

- De syriske flygtninge er blevet meget billig arbejdskraft og ofre for løntrykkeri. Størstedelen af dem lever en kummerlig tilværelse på gader og stræder i Tyrkiets største byer, siger Pola Rojan, der er udlandsredaktør på Radio Loud og tidligere korrespondent og mellemøstanalytiker i Istanbul.

Han fortsætter.

- Og mange tyrkere er trætte af, at de sunniarabiske syrere er langt mere religiøst ortodokse, end tyrkerne nogensinde har været det.

Pola Rojan har familie og venner i byer i den østlige del af Tyrkiet, som føler, at syrene er ved at overtage landet.

- De oplever social kontrol fra syriske flygtninge, som peger fingre af dem, fordi de ikke er religiøse nok. “På med tørklædet, husk fasten og bed fem gange om dagen,” får de af vide.

Flygtningespørgsmål er blevet så betændt i Tyrkiet, at regeringspartiet AKP tabte mange af de store byer til kommunalvalget i 2019. Og modstanden mod alle slags migranter og flygtninge - også afghanske - er blevet så udbredt, at præsident Recep Erdogan er gået i gang med at udbygge landets 110 kilometer-lange betonmur, der står mellem Tyrkiet og Iran.

- På grund af økonomisk krise, arbejdsløshed og coronapandemi er forholdet mellem alle slags migranter og tyrkerne virkelig blevet polariseret. Størstedelen af den tyrkiske befolkning ønsker dem ikke, siger Ayhan Kaya, som er tyrkisk socialantropolog og professor på Bilgi Universitet i Istanbul.

- Men EU forsøger forsat at fastholde alle migranterne her med alle unionens finansielle instrumenter.

Annonce

EU's afhængighed af Erdogan

Fra Europa er der allerede kommet pip om, at de gerne ser, at afghanske flygtninge bliver i Tyrkiet. Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, udtalte således i weekenden til tyske BILD, at “nabolandet Tyrkiet” var bedre egnet for afghanerne, end “eksempelvis Østrig, Tyskland eller Sverige”.

Følger resten af EU-landene den linje, er det stærkt bekymrende, mener fald Marie Walter-Franke, som forsker i europæisk migrations- og asylpolitik på Jacques Delors Instituttet i Berlin.

Da EU og Tyrkiet gav håndslag på en flygtningeaftale for fem år siden, lovede de hinanden en masse ting. Foruden seks milliarder euros - knap 45 milliarder kroner - skulle tyrkerne have visumfri adgang til unionen for dets 80 millioner indbyggere.

Tyrkiets optagelsesproces i EU skulle også genforhandles.

I dag står det klart, at samarbejdet ikke har bragt Tyrkiet tættere på medlemskab. Samt at Tyrkiet ikke lever op til alle kravene for behandlingen af syrerne. Til gengæld har EU stoppet flygtningestrømmen, og Erdogan har vekslet til en anden valuta: Magt.

- EU er ufatteligt afhængige af Tyrkiet. For hvis Erdogan lader fire millioner flygtninge strømme ind i unionen, så starter han en krise, siger Marie Walter-Franke.

For Erdogan betyder det, at Bruxelles er tavst, selv når han fordriver kurdere militært, blokerer italienske olieboringer med krigsskibe eller anholder kritiske akademikere og journalister i sit eget land.

Men lige nu har EU ikke noget alternativ, for det eneste landene er enige om er, at de ikke vil have flygtninge. Så sent som i sidste uge roste Tysklands kansler Angela Merkel Tyrkiet for dets behandling af syrerne. Og Marie Walter-Franke nærer ingen illusioner om, at unionen finder fælles fodslag omkring flygtningespørgsmålet.

- Der er valg i flere store europæiske lande i år, så de kommer til at tjene deres egne nationale interesser, siger hun.

Annonce

NGO: Manglende europæisk vilje

Nogenlunde det samme siger Catherine Woollard, som er direktør i European Council on Refugees and Exiles. Hun tror fuldt og fast på, at EU kunne have håndteret den syriske flygtningestrøm i 2015, hvis de var blevet enige om en fair fordeling.

- Omkring en million flygtninge ankom til Europa i 2015. Men i stedet for at håndtere det kollektivt endte situationen i panik. Og hvor mange mennesker kan vi forvente, at Tyrkiet huser, når vi selv tager så lidt?

Nu frygter hun, at det samme vil ske med den afghanske flygtningestrøm.

Men giver det ikke mening, at flygtninge fra Afghanistan får asyl i deres nabolande?

- Jeg finder den nuværende danske diskurs meget mærkværdig. Danmark bruger en masse ressourcer på at bygge lejre og skabe relationer til lande lagt væk, når realiteten er, at nabolandene i forvejen bærer et langt større slæb, end hele EU tilsammen, siger Catherine Woollard.

- Siden 2015 har omkring 500.000 afghanere fået midlertidig opholdstilladelse i Europa. I Iran alene bor tre millioner afghanere.

- EU har ressourcerne, men politisk er der ikke enighed. Og det har store konsekvenser - både humanitært for flygtningene såvel som politisk i unionens relation til Tyrkiet.

Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce