Annonce
Tønder

Afklaring: Politikere kan lade småbørnsforældre slippe billigere

Mange småbørnsforældre passer selv deres børn under coronakrisen, mens daginstitutionerne har lukket ned for den normale drift. Her på billedet ses Digevejens Børnehus i Tønder. Foto: Uwe Iwersen
Liberal Alliances Claus Hansen har foreslået, at forældre ikke betaler for pasning, som de ikke har glæde af. Nu er det afklaret, at politikerne kan lade forældrene slippe billigere under coronakrisen.
Annonce

Tønder: I øjeblikket passer masser af forældre deres børn hjemme, samtidig med at de betaler for kommunal pasning - en situation Liberal Alliances, Claus Hansen, ikke finder rigtig.

Han har foreslået, at forældrene fritages for betaling under coronakrisen. Derfor er kommunens muligheder blevet undersøgt rent lovgivningsmæssigt - og prisen kan i hvert fald sættes ned.

- Der er muligheder for at ændre på det, hvis man vil, fortæller borgmester Henrik Frandsen (V), efter at han torsdag eftermiddag mødtes virtuelt med sine kolleger i økonomiudvalget.

Kommunen må maksimalt tage 25 procent af det, en plads reelt koster.

- Der er ikke nogen nedre grænse, fortæller borgmesteren, der peger på, at regeringen også ser på forældrebetalingen.

- Det vi aftalte, det var at se hinanden i øjnene og så vente og se, hvad der kommer fra regeringens side på det her punkt, fordi det er noget, man står med i alle kommuner, siger Henrik Frandsen.

- Der er jo også stadigvæk pasning. Vi har nødpasning i gang med cirka 70 børn, som vil blive passet i små grupper med tre i hver. Så der kører jo noget pasning stadigvæk, men det er på et lavt blus, påpeger borgmesteren.

Torsdagens møde var et form for dialogmøde.

Der kommer en politisk sag den 23., hvor jeg ønsker, at vi skal give en håndsrækning til småbørnsforældrene. Og hvis den er kommet nationalt, så er det klart, så sidder vi og klapper i vores små fingre. Hvis ikke den er kommet, så tager vi den i kommunalbestyrelsen.

Claus Hansen, Liberal Alliance

Annonce

Sag rejses

Claus Hansen, der også har plads i økonomiudvalget, hæfter sig ved, at det nu er afklaret, at det er lovligt at ændre på forældrenes betaling under coronakrisen, og han vil rejse sagen politisk.

- Det gør jeg nu. Den kommer med på det kommende økonomiudvalgsmøde og det kommende kommunalbestyrelsesmøde, fortæller han.

Der er et regulært økonomiudvalgsmøde den 23. april.

- Der kommer en politisk sag den 23., hvor jeg ønsker, at vi skal give en håndsrækning til småbørnsforældrene. Og hvis den er kommet nationalt, så er det klart, så sidder vi og klapper i vores små fingre. Hvis ikke den er kommet, så tager vi den i kommunalbestyrelsen, fortæller han.

Politikerne blev på torsdagens møde orienteret om, at det vil koste kommunen 2,7 millioner kroner per måned, hvis forældrene ikke betaler noget.

De penge har Claus Hansen det fint med at bruge.

- Man skal altid huske på, at forældrene betaler for noget, som de ikke får noget for, siger han.

Jan Præstholm, direktør for børn- og skoleområdet i Tønder Kommune, oplyser, at der ikke er en lovbestemmelse om, hvorvidt kommuner kan gøre børnepasning helt gratis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce