Annonce
Aabenraa

Afløser på plads: Ny centerleder blev fundet lokalt

Rasmus Gansler bliver ny centerleder i Arena Aabenraa. foto: Timo Battefeld
Annonce

Aabenraa: Den 43-årige Rasmus Gansler bliver ny centerleder for Arena Aabenraa.

Det bekendtgør bestyrelsen for Arena Aabenraa i en pressemeddelelse.

Rasmus Gansler afløser dermed Birgitte Junker, der fratrådte med udgangen af august.

Ialt 51 ansøgere udgjorde et meget stærkt ansøgerfelt, fortæller bestyrelsesformand Asbjørn Jakobsen. Man besluttede sig dog for den lokale kandidat Rasmus Gansler, idet han "fremstod med meget tydelige værdier, der passer perfekt ind i drift og udvikling af et moderne sportscenter", lyder det fra formanden.

Annonce

Kendt ansigt

- Rasmus Ganslers evne til at etablere og vedligeholde relationer i lokalområdet tæller stærkt i hans favør. Rasmus er et kendt ansigt og har blandt andet været daglig leder af fitnesscentre igennem de sidste 15 år. Ligeledes har Rasmus erfaring med at arrangere events som frivillig, eksempelvis udviklingen af ringriderfrokosten og andre events, hedder det i skudsmålet.

Blandt de afgørende elementer i udvælgelsen talte også Rasmus Ganslers brede erfaring på tværs af både frivillighed i foreningsliv, erhvervsnetværk, HR, ledelse, salg og forretningsudvikling.


Rasmus er et kendt ansigt og har blandt andet været daglig leder af fitnesscentre igennem de sidste 15 år.

Asbjørn Jakobsen, bestyrelsesformand Arena Aabenraa


- Det betyder at Rasmus har den bredeste pallette af de efterspurgte og nødvendige kompetencer. At Rasmus også helt tydeligt har et kæmpe hjerte for projektet "Arena Aabenraa", ser vi som et stort plus. Vi ved, det er vigtigt med stor erfaring fra øverste ledelse, når mange foreninger og daglige brugere skal samles i rammer og fællesskaber – den erfaring bringer Rasmus ind i Arena Aabenraa, siger Asbjørn Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce