Annonce
Speedway

Afløseren er fundet: Region Varde har deres nye holdleder på plads

Brian Møller Skydt har aldrig selv kørt speedway, men han har tidligere været mekaniker for flere lokale kørere, men han nåede også en kort overgang at skrue for Rune Holta og selveste Tony Rickardsson. Nu skal han være holdleder for ligaholdet i Region Varde Elitesport. Foto: René Deleuran
Han er udmærket godt klar over, at det er store sko at skulle fylde ud efter succesfulde Steven Andersen, men 49-årige Brian Møller Skydt er frisk på opgaven og tror, at han kan gøre en forskel.
Annonce

- Brian, det er vel ikke sådan, at du tilfældigvis har ikke lidt fritid tilovers?

Spørgsmålet blev stillet af Bent Juul Larsen, der er direktør for Region Varde Elitesport.

Han var på udkig efter en ny holdleder til klubbens ligahold, da det stod klart, at succesfulde Steven Andersen ønskede at trække sig.

- Jeg vidste, at det var Brian, jeg skulle spørge. Jeg har kendt ham i rigtig mange år, og jeg ved, hvad han står for. Han er positiv og troværdig, forklarer Bent Juul Larsen.

Da Brian Møller Skydt først lige havde fået vendt det med familien, var han frisk på opgaven - og derfor er det ham, der fra sæson 2021 sammen med kørerne skal skaffe metal til Region Varde Elitesport.

- Tidligere i år var jeg med, da vores ligahold havde en dag med teambuilding. Det var mega fedt. Der var bare en rigtig god "connection", så jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt, siger Brian Møller Skydt, der aldrig selv har kastet sig ned i det første sving som speedwaykører.

- Nej, det med at køre speedway har jeg altid ladet andre om, men jeg var mekaniker i en lang årrække. Det var mest for en række lokale kørere, men på et tidspunkt var jeg også med Rune Holta og selveste Tony Rickardsson (seks gange individuel verdensmester, red.). Det var stort.

Annonce

Fantastiske Gundersen

Svenske Rickardsson var nu ikke hans personlige favorit.

- Det har bare altid været Erik Gundersen. Han var fantastisk. Desværre gik jo galt for ham, og jeg glemmer i hvert fald aldrig den dag i 1989, hvor han styrtede så forfærdeligt.

I Region Varde Elitesport er der et par store sko at udfylde efter Steven Andersen. Det er Brian Møller Skydt udmærket godt klar over, men det skræmmer han nu ikke.

- Jeg vil da komme til at lave fejl, men sådan er det jo, når man er ny i gamet. Jeg skal til at have opbygget et solidt netværk. Heldigvis har jeg fulgt med i sporten hele vejen igennem, og der er mange gode folk i klubben, som har sagt til mig, at jeg bare skal sige til, hvis jeg har brug for hjælp. Det kommer jeg helt sikkert til at benytte mig af undervejs.

- Det her bliver en udfordring, men jeg går ydmygt til værks, og jeg glæder mig.


Annonce

Mest læste

Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Team Esbjerg For abonnenter

Det holdt ualmindelig hårdt: Til sidst fik Team Esbjerg dog slæbt sejren hjem

Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce