Annonce
Vejen

Aflysning af bal får ingen betydning for FestiValhal

Selvom Thomas Klintrup fortsat ikke har offentliggjort nogen navne på 2020-plakaten, så er der ifølge ham alligevel solgt på den gode side af 600 billetter. Arkivfoto: Jørgen Schultz
Manden bag Festivalhal, Thomas Klintrup, er fortsat afventende i forhold til at gøre potentielle billetkøbere klogere på 2020-udgavens program, og han taler helst ikke med JV om det på grund af spørgsmål på Facebook.

Jels: Det kom som en overraskelse for mange, at arrangør af Festivalhal Thomas Klintrup med få timers varsel lørdag valgte at aflyse det såkaldte Festivalhalbal, som han de forrige år har brugt til at offentliggøre de kommende hovednavne.

Ballet var programsat til klokken 20.00, men klokken 14.36 oplyste valhalteamet på sin hjemmeside, at det ikke blev gennemført alligevel og skrev blandt andet:

- Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse Festivalhal-Bal d. 5. oktober 2019, grundet særlige personlige omstændigheder.

JV har været i kontakt med Thomas Klintrup og ville gerne have spurgt ham, om aflysningen får konsekvenser for 2020-udgaven af Festivalhal, men det er begrænset, hvad han ønsker at sige.

Annonce

At en JV-journalist vælger at gå ind på min side efter aflysningen af Festivalhalbal og spørger, om Festivalhal så ikke bliver til noget, det er imod god presseskik, og det synes jeg er dybt, dybt krænkende.

Thomas Klintrup, arrangør af festivalhal

Dybt krænkende

Umiddelbart efter sidste års Festivalhal fortalte du til JV, at der allerede var kontrakt med 2020-hovednavnet, så hvorfor venter I med den del?

- I forbindelse med offentliggørelsen af navne er der en masse andre ting, som jeg ikke magter lige nu, og derfor kommer det til at vente lidt, men der er styr på hovednavnene.

Og mere har du ikke at sige?

Jeg har det at sige nu, at folk åbenbart tager det meget pænt. Vi har lige åbnet billetsalget, og jeg ved fra min kommunikationsansvarlige, som styrer det hele, at der allerede er solgt langt over de 600 billetter, vi egentlig havde sat til salg som "early bird". Det er vi rigtig glade for, som er positivt for Festivalhal 2020, siger han og tilføjer i en knap så venlig tone:

- At en JV-journalist vælger at gå ind på min side efter aflysningen af Festivalhalbal og spørger, om Festivalhal så ikke bliver til noget, det er imod god presseskik, og det synes jeg er dybt, dybt krænkende. For så sættes et rygte i gang om, at det ikke bliver til noget i 2020, og det har aldrig været på tale. Det gør faktisk, at jeg har meget lidt lyst til at tale med JV, så andre medier får væsentligt mere at vide, sådan er det.

Ring efter udtalelse

Thomas Klintrup henviser til Pia Finderup Mortensen, journalist på Vejenredaktionen, som privat skulle have deltaget i lørdagens bal. Hun spurgte ind til aflysningen umiddelbart efter, det kom frem, og skrev følgende på Facebooksiden:

- Hvad sker der - kommer der ikke nogen Festivalhal i 2020?

Herefter fik hun følgende besked signeret teamet bag Festivalhal.

- Aflysningen har intet med Festivalhal 2020 at gøre. Hvis du vil have en officiel udtalelse, må du ringe.

Det har JydskeVestkysten så gjort. Men altså med begrænset succes, for som Thomas Klintrup slutter af med at sige på mobilen:

- Egentlig ønsker jeg slet ikke, at I skriver ret meget, men skal I, så skriv det, jeg har fortalt dig. Det er det, jeg kan stå ved.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce