Annonce
Erhverv

Aflysninger er en mavepuster for Ryanair

Det gør ondt for Ryanair, at selskabets personale strejker løbende. Tilliden forsvinder, og det er farligt.

Onsdag må Ryanair igen aflyse fly på grund af strejker. Snart har Ryanair været ramt af strejker i over et år.

Onsdag morgen klokken 03:00 forlod hundredvis af tyske Ryanair-piloter og ansatte deres arbejdsplads. De bliver væk i 24 timer.

Dermed fortsætter de problemer med strejker, der snart har varet i et år for det irske lavprisflyselskab.

Sidste efterår begyndte Ryanair at blive ramt af omfattende strejker, da selskabets piloter krævede bedre forhold, og fagforeninger Europa over skruede op for kampen mod selskabet.

Foråret og sommeren har været præget af mindre, men kontinuerlige arbejdsnedlæggelser.

- Det er alvorligt for flyselskaber at være ramt af denne her type strejker. For passagerer og kunder ved ikke, om deres fly flyver. Og selv om man booker kort tid i forvejen, kan man ikke være sikker.

- Det koster mange penge for Ryanair, koster på kundetilliden og giver alvorlige ridser i lakken. Der er ingen tvivl om, at denne her periode gør alvorlig skade på Ryanairs omdømme, siger luftfartsanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen.

Efterår og vinter bød på mere end 20.000 aflysninger for Ryanair, der måtte skuffe op mod 700.000 passagerer.

Alene i august måtte selskabet aflyse over 100.000 passagerers billetter på grund af strejker. Og flere er på vej, i takt med at Ryanair forhandler aftaler hjem med fagforeninger Europa over.

Der er ventet strejker i blandt andet Belgien, Italien, Holland, Portugal og Spanien.

- Jeg er overbevist om, at Ryanair over nogle måneder eller kvartaler får styr på dette her. Så jeg tror ikke, at de lider varig skade.

- Erfaringerne er, at skaden ikke er varig. Lufthansa er i bedste gænge i dag, selv om de i 2016 havde en periode, hvor de var hårdt ramt af denne her type afbrydelser.

- Men det er klart, at imens det står på, så gør det rigtigt, rigtigt ondt. Det giver nogle utrolig dårlige kundeoplevelser, og det er utrolig dårligt for deres forretningsmodel, siger Jacob Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce