Annonce
Haderslev

Aflyst: Alligevel ingen fest for ny supercykelsti

Borgmesteren er på stien, men der skal hverken klippes snore eller uddeles sodavand og kage . Indvielsen af den sidste del af supercykelstien er aflyst. Pressefoto
Kommunen har aflyst fredagens indvielse på grund af corona.  H. P. Geil og  Benny Bonde er dog løs på stien med en forfriskning til brugerne fredag eftermiddag.
Annonce

HADERSLEV: Fredag den 14. august skulle Haderslev Kommune have indviet den sidste del af supercykelstien i Haderslev fra Nørregade til Simmerstedvej.

Arrangementet må desværre aflyses på grund af ny coronavirus, lyder det fra kommunens kommunikationskonsulent Joan Løgstrup i en pressemeddelelse.

- Da indvielsen blev arrangeret, regnede vi med at forsamlingsforbuddet blev hævet til 200, hvilket ikke er sket, fordi smittetrykket i Danmark er stigende. Der har siden offentliggørelsen været stor interesse for arrangementet, hvor mere end 200 på Facebook har vist interesse for at deltage. Det gør, at arrangementet ikke kan holdes inden for det nuværende forsamlingsforbud, hvor man ikke må samles mere end 100 personer, og vi har derfor besluttet af aflyse, fortæller Joan Løgstrup.


Der har siden offentliggørelsen været stor interesse for arrangementet, hvor mere end 200 på Facebook har vist interesse for at deltage. Det gør, at arrangementet ikke kan holdes inden for det nuværende forsamlingsforbud

Joan Løgstrup, Kommunikationskonsulent, Haderslev Kommune


Meddelelsen om, at festen var aflyst kom onsdag, så der kan måske være nogle borgere, der alligevel vil troppe op til indvielse af cykelstien klokken 15.

Her skulle borgmesteren have klippet den røde snor, og kommunen havde annonceret, at der var gratis sodavand og kage til alle de fremmødte.
I stedet vil  H.P. Geil fredag eftermiddag dele en forfriskning og lidt info om stien ud til dem, der bruger den.

Og sørme om ikke også formanden for Udvalget for Plan & Miljø, Benny Bonde, også vil være stien og hjælpe til med at servicere cyklisterne.

Geil og Bonde vil stå ved stiens start ved Simmerstedvej fra klokken 14.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ikea sætter kurs mod Møgeltønder

Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce