Annonce
Esbjerg

Aflyst Hede Rytmer: Esbjergenserne snydt for erstatningsfestival

Oliver Zähringer, arrangør bag Hede Rytmner Esbjerg, vil ikke deltage i et interview om sagen, men har valgt at sende en skriftlig udtalelse fra den afgåede bestyrelse. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
Efter, at Hede Rytmer Esbjerg sidste år blev aflyst, fortalte arrangørerne, at man ville arbejde på en erstatningsfestival for de 3100 personer, der havde købt billet. Nu står det klart, at der ikke bliver nogen erstatningsfestival. Derudover er der stadig ikke tilbagebetalt penge til billetkøberne, men det arbejder arrangørerne på, lyder det.

Esbjerg: Hede Rytmer Esbjerg var på noget af en rutsjebanetur sidste år.

Først meldte festivalen sin ankomst til Esbjerg. Festivalen skulle løbe af stablen i sensommeren 2018, men en lille måned før, tonerne fra Hede Rytmer Esbjerg skulle indtage byen, blev festivalen aflyst.

Arrangørerne aflyste med den begrundelse, at billetsalget havde svigtet til Hede Rytmer Esbjerg. Hede Rytmer Randers havde tidligere på året givet underskud, og derfor kunne arrangørerne ikke betale regningerne. Den situation blev belyst i medierne, og den omtale, mener arrangørerne, gjorde, at billetsalget til Hede Rytmer Esbjerg gik i stå.

Derfor stod 3100 billetkøbere med en lang næse og ligegyldige festivalbilletter, da arrangementet blev aflyst i Esbjerg.

I løbet af efteråret kunne JydskeVestkysten fortælle, at arrangørerne arbejdede på en erstatningsfestival i 2019 for dem, der havde købt billet til Hede Rytmer Esbjerg 2018. Men det projekt er siden blevet lagt i graven, og derfor kan esbjergenserne ikke se frem til en erstatningsfestival alligevel.

Oliver Zähringer, en af hovedmændene bag Hede Rytmer, har ikke ønsket at blive interviewet om sagen, men har sendt en skriftlig udtalelse fra den afgåede bestyrelse fra foreningen Esbjerg Musik og Kultur Events, der sammen med arrangørerne stod bag Hede Rytmer i Esbjerg.

- Vi ville helst have lavet en erstatningskoncert, da vi så havde fået klart mest ud af pengene, men det var ikke praktisk muligt, lyder begrundelsen.

Annonce

Hede Rytmer Esbjerg

  • Hede Rytmer er ikke et selskab, men et navn som arrangørerne bruger. Til hver af de tre festivaler - Hede Rytmer Esbjerg, Hede Rytmer Randers og Hede Rytmer Silkeborg - har arrangørerne oprettet lokale foreninger, der står bag arrangementerne. Det vil sige, at foreningen Esbjerg Musik og Kultur Events stod bag Hede Rytmer Esbjerg. Her var Oliver Zähringer formand. Den forening er nedlagt.
  • Ifølge arrangørerne og den afgåede bestyrelse mangler der tilbagebetaling af cirka 2175 billetter til Hede Rytmer Esbjerg. Det drejer sig om 1775 partoutbilletter, 210 fredagsbilletter samt 190 lørdagsbilletter til Hede Rytmer Esbjerg 2018. Det er fordelt på cirka 1100 translationer.

Ingen fuld kompensation

Ifølge udtalelsen arbejder arrangørerne stadig på at få udbetalt et tilgodehavende beløb til dem, som havde billet til Hede Rytmer Esbjerg. Det drejer sig om cirka 2175 billetkøbere, der på nuværende tidspunkt mangler betaling.

Først meddelte arrangørerne, at pengene ville blive udbetalt i løbet af juni, dog er de nu løbet ind i nye problemer.

- Billetudbyderne, som har fået alle pengene, er nu rendt ind i det problem, at deres underleverandør kun gemmer betalingsoplysningerne i otte måneder. Derfor træder billetudbyderen nu vande, indtil de får svar på de tekniske spørgsmål, skriver den afgåede bestyrelse for Esbjerg Musik og Kultur Events.

Det tilgodehavende til hver billetkøber bliver beskrevet som "lidt".

- Dette er på ingen måde én fuldgod kompensation, men alternativet var, at vi selv havde meldt Esbjerg Musik og Kultur Events konkurs, og så havde billetkøberne ikke fået noget. På denne måde får billetkøberne lidt tilbage. Dividenden er kun 20 procent af billetprisen, lyder det i udtalelsen.

Bedre med konkurs

Det længere efterspil for både Hede Rytmer Esbjerg og billetkøberne kunne, ifølge arrangørerne, være undgået hvis Esbjerg Musik og Kultur Events havde meldt sig frivilligt konkurs.

- Havde vi kunnet forudse, at det var så bøvlet og gået så vidt, havde vi fulgt advokatens råd dengang og indgivet en frivillig konkurs. Også fordi ordet konkurs er til at forstå, og derfor trækker en streg i sandet. Men vi valgte denne løsning for at sikre mest muligt til billetkøberne, selv om konkurs havde været langt det letteste for os. Vi har selv tabt mere end en million kroner på dette, og vi forventer absolut ingen medlidenhed, hedder det i udtalelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce