Annonce
Ringkøbing-Skjern

Alle konfirmationer er aflyst: Provster satser på at konfirmere inden sommerferien

Præsterne og provsterne - deriblandt provst Poul Ivan Madsen i Skjern - skal nu finde nye datoer for konfirmationerne. Arkivfoto: Mads Dalegaard

RINGKØBING-SKJERN: Årets konfirmationer plejer at være en forårsbegivenhed, men nu bliver det snarere en sommerbegivenhed, efter at biskopperne onsdag valgte at aflyse konfirmationer i hele landet til efter pinse, som følge af corona-udbruddet.

Det har sat provsterne i gang med at finde alternativer, og lige nu arbejder de på højtryk med at kigge i kalenderen. I løbet af de kommende dage skal der findes nye datoer til konfirmationer i hele kommunen. Som udgangspunkt er det den enkelte sognepræster, der selv fastlægger datoer, men der skal være fælles fodslag i det. Så snart at der er nye datoer, bliver de meldt offentligt ud, så familierne kan planlægge en ny fest.

- Vi arbejder på, at det måske kan blive i juni. Jeg kan ikke sige det endnu, men juni kan være passende, så de kan blive konfirmeret inden sommerferien, lyder meldingen fra Poul Ivan Madsen, provst i Skjern Provsti, der er blevet kontaktet af bekymrede forældre, som ville vide mere.

Også i Ringkøbing Provsti arbejdes der på at holde konfirmationer i juni, oplyser provst Lilian Tyrsted.

- Det her er ubetrådt land. Vi må finde den bedste løsning og få det bedste ud af det, siger Lilian Tyrsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce