Annonce
Sønderborg

Afrikas ven fik stjålet hospitalsudstyr for millioner - nu skal politiet efterforske sagen

Det er udstyr fra syddanske sygehuse, som tilhørte Aase Bonde og den velgørende organisation, hun står i spidsen for, der forsvandt fra en lagerhal i Broager. Det skulle komme indbyggerne i den lille vestafrikanske by Tourouba til glæde og gavn. Privatfoto.
Aase Bonde fra Augustenborg har i ti år samlet penge og udstyr ind til en landsby i det afrikanske land Burkina Faso, og hun har fået stjålet brugt hospitalsudstyr for millioner af kroner. Politiet ville ikke efterforske sagen, men det kommer de til nu.

Sønderborg: Kommunikationsafdelingen hos Syd- & Sønderjyllands Politi har onsdag oplyst, at sagen med 100 procent sikkerhed ikke ligger hos den. JydskeVestkysten følger sagen, og om den er hos en anden politikreds.

Den 77-årige Aase Bonde er Afrikas Stjerne, i  hvert fald for de 3000 sjæle, der bor i den fattige landsby Tourouba i det vestafrikanske land Burkina Faso. I mere end ti år har Aase Bonde fra Augustenborg sendt penge og udstyr til landsbyen, hvor hun også har bygget en skole.

Nu har hun fået stjålet brugt hospitalsudstyr for flere millioner kroner. Er hun heldig får hun det hele tilbage igen.

Annonce

- Det er rigtigt. Syd- & Sønderjyllands Politi ville ikke efterforske sagen og henviste den til et civilt søgsmål, fortæller Carsten Højer, der er Aase Bondes advokat. Det er Aase Bonde og foreningen DBL-Koonso, som hun står i spidsen for, der har fået stjålet hospitalsudstyret, der kommer fra Region Syddanmark.

- Det undrer mig meget, at de ikke ville efterforske sagen. Jeg mener, det er hospitalsudstyr for tre-fire millioner kroner tilhørende en velgørende organisation. Det kan næsten ikke blive værre, siger Carsten Højer.

Aase Bonde har i ti år samlet ind til en landsby i Burkina Faso. Privatfoto 

Skal efterforske sagen

Udstyret stod opmagasineret i Broager, og herfra er det blevet hentet af ukendte og solgt igennem et auktionshus.

- Hvordan det hele hænger sammen, aner vi endnu ikke. Men en del af effekterne er kommet tilbage, og auktionshuset har også meddelt, at de har pengene fra noget salg. Så måske lander det hele på benene igen, siger Carsten Højer.

- Vi har endnu ikke helt overblik over, hvad der eventuelt mangler. Vi må vente og se, hvad der helt præcist er foregået, siger han.

Men hvordan hospitalsudstyret forsvandt og er blevet solgt, skal Syd- & Sønderjyllands Politi nu efterforske.

- Ja, det er rigtigt. Jeg har påklaget afgørelsen til statsadvokaten, som har pålagt politiet, at indlede efterforskning, siger Carsten Højer.

Aase Bonde selv ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere sagen og henviser netop til sin advokat.

Syd- & Sønderjyllands Politi har onsdag oplyst, at sagen ikke ligger hos den. JydskeVestkysten følger sagen, og undersøger om sagen kører en anden kreds.


Hospitalsudstyr forsvandt på mystiske vid. Privatfoto.
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Trivslen styrtdykker blandt ansatte på kaosramt sygehusafdeling: Bliver mobbet i arbejdstiden og stoler ikke på ledelsen

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Ændringer i usædvanligt boligprojekt: Smykkedesigner vil omdanne Koldings ikoniske vandtårn til endnu flere lejligheder

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Tønder

Hesteejer overrasket i morges: Ko har indtaget hestefolden

Aabenraa

Endnu en dom er faldet i stor sønderjysk narkosag: 31-årig slipper for fængsel

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Sønderborg

Seks kilometer ledning skal sende fjernvarme mellem Sønderborg og Augustenborg

Esbjerg

Måbende trafikanter: Esbjergs store lys-juletræ til flere hundredtusinder kroner fældet

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Kolding

Tredje røveri har ramt Kolding indenfor halvanden måned: En smule atypisk, men ingen grund til panik

Haderslev For abonnenter

Avisen har spurgt byrådsmedlemmerne, hvad vælgerne kan forvente af dem de næste fire år: Flere ønsker ikke at svare

Aabenraa

Ejer har solgt virksomhed i Skærbæk: Nu samles alle aktiviteterne i Aabenraa

Annonce