Annonce
Esbjerg

Afsløring: Facebookgrunden gemte på en tysk hemmelighed

En af bunkerne på Facebook-grunden stikker her frem i markens overflade. Foto: Sydvestjyske Museer
Udgravninger på Facebook-grunden ved Esbjerg har givet et indblik i, hvad der formodentligt har været en sur dag for en tysk soldat med en knækket spade og et par utætte støvler. Fundene er dukket op i en hidtil begravet bunker ved Esbjerg. Bunkeren stammer fra anden verdenskrig.

Esbjerg: Facebook er fortid i Esbjerg. Men noget godt kom der ud af amerikanernes afblæste offensiv.

En sur dag under tyskernes besættelse af Danmark kom op til overfladen, da amerikanerne lagde billet ind på den store byggegrund ved Andrup øst for Esbjerg.

17 arkæologer og tre gravemaskiner blev sendt i marken efter spor fra stenalder, jernalder og resten af vores forhistorie.

For Facebooks regning kunne museumsfolkene undersøge det 220 hektar store område og grave i de 12 hektar, som var mest interessante. Godt 20 millioner kroner måtte Facebook hoste op med, og udgravningerne gav flere "likes" blandt arkæologerne.

Interessant var, at den gamle Esbjerg Flyveplads lå på en del af Facebookgrunden, flyvepladsen blev taget af tyskerne under anden verdenskrig, og tyskerne byggede flyverskjul, hangarer, bunkers og befæstninger, så flyvepladsen ved krigens slutning dækkede cirka 120 hektarer. Udgravningerne viste, at tyskernes byggerier har sat tydelige spor under og over mulden på Facebookgrunden.

Annonce

Se det selv

Ønsker man at se nogle af de bevarede anlæg fra den tyske Atlantvold, kan man tage en tur i Strandskoven. Følg Strandskovstien mellem Esbjerg Vandrehjem og Blue Water Arena bag om tennisbanerne og videre. Her ligger den store Ugruko kommandocentral, der for nyligt er blevet ryddet for beplantning og udstyret med infotavler.

Den sømbeslåede sål

En bunker blev gravet fri, selv om den arkæologisk set ikke er ret gammel. Men levn fra anden verdenskrig udgør et væsentligt minde om en dramatisk periode i Esbjergs og Danmarks historie.

De synlige dele af bunkeren var væk, men ved at afrømme overjorden med en gravemaskine fandt arkæologerne få centimeter under overfladen omridset af stålarmerede betonmure.

- Ikke underligt, at landmanden har haft problemer med pløjningen, siger museumsinspektør Troels Bo Jensen fra Sydvestjyske Museer, der stod for undersøgelser og udgravninger.

For at få overblik måtte bunkerens indre tømmes for brokker og vand. Og den viste sig nu at være en såkaldt Ringstand-bunker. Det er en mindre forsvarsbunker med en cirkulær åbning i toppen, hvor der oftest var et maskingevær, der kunne drejes 360 grader, deraf navnet Ringstand.

Hvad hullet gemte

Den tyske besættelsesmagt har åbenbart haft problemer med regn og den fedtede Andrup-ler. Indenfor indgangen til bunkeren var lavet en drænbrønd med rist. Til hulrummet var et drænrør, så vand i bunkerens løbegange ville dræne væk i stedet for at løbe ind i bunkeren.

- Heldigvis besluttede vi på falderebet at tømme den lille drænbrønd, for til vores overraskelse indeholdt den flere fund, som førte tilbage til bunkerens mandskab, fortæller Troels Bo Jensen.

Arkæologerne fiskede bladet fra en spade, en hestesko og en sømbeslået sål fra en støvle op ad hullet.

- En tysker har formentlig båret en sort langskaftet støvle med sømbeslået sål, netop som vi ser tyskerne for os, siger museumsinspektøren, som ikke kan lade være med at digte lidt videre på det fine fund:

- Det er nemt at forestille sig en dårlig dag for en tysk soldat, da han skulle tømme drænhullet og mistede både spade og støvlesål i det klistrede Andrup-mudder. Her lidt over 70 år senere kunne vi så trække sålen fri af mudderet og få et lille tilbageblik til en tid, hvor den tyske besættelse satte dybe spor i og omkring Esbjerg.

En tysk bunker på Facebook-grunden afslørede fortællingen om en tysk soldats sure dag med en spade og slidte utætte støvler for over 70 år siden i regnvejr og mudder. En Ringstand-bunker er her bemandet med tyske soldater. Stedet for optagelsen er ukendt. Privatfoto/Sydvestjyske Museer

En lille bifangst

Troels Bo Jensen kalder fundene i bunkeren og andre fuld fra verdenskrigen "en lille bifangst".

- Vi går jo normalt efter de store linjer fra stenalderen og frem til jernalderen. Fund fra anden verdenskrig er ikke kvalificerede og ikke fredede endnu. Men fundene betyder rigtig meget for mange esbjergensere og for danskere generelt, siger han.

Og museumsfolkene sætter en ære i at komme i kontakt med interesserede via fundene fra krigen.

- Den tid var kæmpestor i Esbjerg, det var et af de mest tungt befæstede områder. Esbjergenserne har følt krigen mere end mange andre danskere. Og Facebook-sagen gav nogle gode faglige muligheder for at bevare fund eller registrere dem, siger museumsinspektør.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce