Annonce
Esbjerg

Nu skal der skåles i champagne: Farlig passage af hovedvej får længe ønsket lyskryds til 8 mio. kroner

Der er fuld fart på trafikken på hovedvejen mellem Bjerrumvej og Holmevej, hvor biler og lastbiler kommer helt tæt på. Her har det længe været et ønske at få en mere sikker overgang, og blandt andet har Hans Chr. Schmidt og Troels Ravn flere gange været ude og se på forholdene sammen med beboer fra Bjerrumvej, Peter Laursen. Foto: Ludvig Dittmann
Et politisk flertal i Folketinget blev torsdag formiddag enige om at afsætte 8 mio. kroner til en trafiksikker løsning af omdiskuteret krydsning over Rute 11 ved Bjerrumvej.

Ribe: De har kæmpet for det i årevis. Og nu blev de hørt.

Det handler om beboerne på Bjerrumvej ved Ribe, der dagligt lever med halvfarlige krydsninger og udkørsler på den stærkt trafikerede rute 11 ved Ribe.

Det blev dog ikke til en tunnel under hovedvejen, som først ønsket, men derimod til et anlæg med trafiklys og en nedsættelse af hastigheden på en strækning ved Bjerrumvej.

Annonce

Aftalen og de otte millioner kroner, der er afsat til projektet glæder beboer på Bjerrumvej, Peter Laursen, der har været tovholder bag ønsket om en mere sikker passage.

- Det er helt fantastisk det, der nu er sket. Jeg havde faktisk en forventning om, at det ville tage endnu flere år, før der skete noget, men vi kan ikke andet end at være superglade nu, siger Peter Laursen.

Tværpolitisk samarbejde

Han har arbejdet for krydsningen over rute 11 siden 2016, og har haft et væld af møder med politikere, og han takker de mange, der har hjulpet med at forbedre forholdene for børn, beboere, skoleklasser og turister.

- Det har taget fem år at få igennem, så jeg tænker vi skal have champagne ude ved krydsningen, når vi kan samle alle mand til det, siger en glad Peter Laursen.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der torsdag blev enige om at tilgodese det store, lokale ønske ved Bjerrumvej.

Det glæder det lokale folketingsmedlem, Anders Kronborg (S), der sammen med blandt andre Troels Ravn (S) og Hans Christian Schmidt (V) i Folketinget har talt varmt for projektet og for at der prioriteres statslige midler til sikringen.

- Nu får vi en meget tryggere forbindelse mellem Ribe og Vadehavet ved Kammerslusen. Det ved vi er et udflugtsmål for de mange turister, som årligt besøger Ribe. Det vil også være en gevinst for skolebørn og andre bløde trafikanter, siger Anders Kronborg (S), der også roser det lokale samarbejde om løsningen.

Annonce

Om to år

Hans Chr. Schmidt roser også det fine oplæg, som er kommet fra Bjerrumvej.

- Peter Laursen har gjort et kæmpe arbejde og har leveret en meget fin projektbeskrivelse. Virkelig gennemarbejdet. Det glæder mig voldsomt meget, at det lykkedes at få det igennem, siger Hans Chr. Schmidt, der dog nævner en enkelt lille mislyd.

- Der kan gå helt op til to år, før det er færdigt. Det er lidt ærgerligt, men hovedsagen er, at pengene er der og vi har en løsning, siger Hans Chr. Schmidt, hvilket Troels Ravn er enig i.

- Det er en god dag for gående, cyklister, børn og turister, og så er nyheden i dag er også et godt eksempel på, at det nytter at arbejde på tværs politisk, siger Troels Ravn.

Pengene til projektet ved Bjerrumvej er fundet i forbindelse med, at folketinget i dag har skudt cyklens år i gang med 400 mio. kroner til ny cykelinfrastruktur.

Projekt Bjerrumvej

"Der er undersøgt en tunnelløsning og en løsning med signalanlæg. Løsningen med stitunnnel er teknisk vanskelig og omkostningstung (ca. 33 mio. kr.).

Ved løsningen med signalanlæg etableres krydsningen for cyklister som enkeltrettede stiforløb gennem krydset. Fodgængere krydser i nordsiden af krydset.

Alle lette trafikanter forudsættes at krydse i egen fase efter anmeldelse (tryk på knap, red.), ligesom venstresvingsbanen på rute 11 mod Bjerrumvej separatreguleres.

På rute 11 gennem signalreguleringen etableres lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Etableringen af signalreguleringen indebærer en breddeudvidelse af rute 11 over en ca. 250 m lang strækning.

Af hensyn til fredningen af Hovedengen er breddeudvidelsen forudsat mod vest."

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg For abonnenter

Dronningebesøg forsinkede flytning af trolden. Nu er det slut med Anker Drømmefanger på lossepladsen på Fanø

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

KIF Kolding

Skuffet Ribe-Esbjerg-træner om dårlig halvleg: Vi glemte at hoppe på toget - vi har en kæmpe opgave

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce