Annonce
Billund

Aftalen er underskrevet: Kirkbi ejer nu 50 procent af Legoland

En større del af Legoland er nu tilbage på Legos hænder. PR-foto

Billund: I sommer kunne Lego-familiens pengetank, Kirkbi, meddele, at de var klar til at lægge et stort milliardbeløb for at købe en del af Legoland tilbage.

Ifølge Kirkbis egen LinkedInprofil er aftalen nu kommet officielt i hus, og Kirkbi ejer dermed 50 procent af Merlin Entertainments, der blandt andet ejer Legolandparkerne, voksfigurmuseerne Madame Tussauds og pariserhjulet London Eye.

Den anden halvdel af Merlin Entertainments ejes af kapitalfonden Blackstone og den canadiske pensionskasse CPPIB.

Lego solgte i 2005 Legoland, som dengang talte fire forlystelsesparker, til Merlin Entertainments. I dag er der ni Legolandparker fordelt over tre kontinenter. Efter salget i 2005 sikrede Kirkbi sig 30 procent af aktierne i Merlin Entertainment.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce