Annonce
Aabenraa

Aftensjov på sygehuset: Hospitalsklovne sagde godnat til børnene

Joshua Sean Andersen fik fint besøg og en sang med på vejen af de to hospitalsklovne Frøken Lakrids og Todaysi. PR foto

Aabenraa: Røde næser, hurlumhej, godnatsange og glade børn var forleden i fokus, da sygehusklovnene Frøken Lakrids og Todaysi helt ekstraordinært fik lov til at sige godnat til de indlagte patienter.

Mange patienter på Sygehus Sønderjyllands afsnit for børn & unge kender udmærket de to. De er nemlig to ud af fire faste hospitalsklovne, der flere gange om ugen i dagtimerne kigger forbi og hygger om de mindste patienter i Aabenraa.

Denne gang kom klovnene helt ekstraordinært forbi afdelingen for at sprede lidt aftenhygge for afdelingens ti patienter, skriver Sygehus Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Klovnene giver børnene plads og ro til at glemme, at de er på sygehuset, og at de måske har ondt.

På den måde udfylder klovnene en vigtig plads i dagligdagen hos de indlagte børn. Det er dog ikke normalt, at klovnene kommer på afdelingen om aftenen, men en ekstra fundraisingindsats har gjort det muligt for Danske Hospitalsklovne at sende klovnene af sted på en aftentur.

Hospitalsklovnene er uddannede professionelle klovne.

Joshua Sean Andersen fik fint besøg og en sang med på vejen af de to hospitalsklovne Frøken Lakrids og Todaysi. PR foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce