Annonce
forside

Agerbo: Elbæk har kopieret mit forslag om forbud

Grundejerne på Oldager Alle føler sig fanget i saagen om rensningsanlægget. Nu ryger de også ind i en valgkamps-strid. Arkivfoto: Christian Baadsgaard

Både Jakob Agerbo og to beboere undrer sig stærkt over, at Søren Elbæk lancerer forslaget om et §14-forbud mod et rensningsanlæg på Birkvej som sit eget. Søren Elbæk afviser og siger, at han blot har handlet i sagen.

SKJERN: Sagen om rensningsanlægget på Birkvej i Skjern sniger sig nu ind i valgkampens slutspurt med uenighed mellem Venstres Jakob Agerbo og Socialdemokratiets borgmesterkandidat Søren Elbæk.

I denne uge meldte Søren Elbæk ud i Dagbladet, at han ville have nedlagt et §14-forbud mod, at der skulle komme et nyt rensningsanlæg til gene for beboerne på Oldager Allé. Da Jakob Agerbo læste det, var han stærkt forundret.

- Jeg kan undre mig over, at han kopierer et forslag, som jeg er har bragt op, og lige pludselig ud af det blå kommer han frem med det som sit eget, siger Jakob Agerbo, der kalder det en ren gang valgkamp.

Da teknik- og miljøudvalget, hvor de begge er medlemmer, holdt møde 24. oktober, var sagen om rensningsanlægget med på dagspunktet under orienteringsdelen.

Her foreslog Jakob Agerbo, at der burde nedlægges et §14-forbud. Da Jakob Agerbo selv bor på Oldager Allé, er han med i en lukket Facebook-gruppe for beboerne på vejen, og efter mødet skrev han her om sit forslag.

Det bekræftes overfor Dagbladet af to, der også er med i gruppen.

- Det er jo ikke Søren Elbæks forslag, siger Carsten Jensen, der bor på Oldager Allé.

Det samme siger Carsten Holm Ørskov, der er med i udstykningen Brobyen, og som derfor følger sagen fra Oldager Allés synsvinkel og er med i Facebook-gruppen.

- Det her tjener ikke Søren Elbæk til ære. Så bliver det mere populisme end reel politik, siger Carsten Holm Ørskov og tilføjer:

- Men det er da rart, at han bakker op om, at vi ikke skal have det rensningsanlæg. Men det er ikke fair, at en borgmesterkandidat går ind og tager det forslag, som en anden har lavet, siger Carsten Holm Ørskov.

Annonce

Havde det i tankerne

Overfor Dagbladet afviser Søren Elbæk alle beskyldninger.

- Jeg ved snart ikke, hvem der driver mest valgkamp lige nu, siger Søren Elbæk med hovedrysten.

Han forklarer, at han 11. oktober havde et møde med grundejerne på Oldager Allé og efterfølgende udtalte til Dagbladet, at byrådet måtte træde i karakter i sagen.

Søren Elbæk fortæller, at han herefter gik i gang med at undersøge, hvad muligheder der var.

- Det var et §14-forbud, jeg havde i tankerne, da jeg brugte udtrykket "træde i karakter". Men det kan godt være meget teknisk at forklare det, siger Søren Elbæk, der således brugte det mere runde udtryk "at træde i karakter".

Derfor mener han også, at det var ham, der kom først, og efter en gadekampagne med roseuddeling sidste weekend i Skjern kunne han notere sig, at sagen om rensningsanlægget var et emne, der optog borgerne.

Han savnede handling i sagen og tog derfor initiativ til at melde ud, at byrådet burde nedlægge et §14-forbud.

- Jeg tror ikke, at Jakob Agerbo er trådt i karakter i sagen, og det er komisk, at han bebrejder mig for at gøre det, konstaterer Søren Elbæk.

Jakob Agerbo kunne omvendt godt ønske, at Søren Elbæk i så fald var trådt mere i karakter den dag, sagen blev drøftet i udvalget.

- Et er, hvad han er gået med i hovedet. Noget andet er, hvad han faktisk har gjort, siger Jakob Agerbo, der sender en stikpille afsted til borgmesterkandidaten:

- Det vigtigste er, at der er politisk opbakning til at få bremset de rensningsanlæg, og så betyder det politiske ikke så meget. Lad ham bare rende med æren!

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce