Annonce
Sport

AGF afværger katastrofe på Ærø med tenniscifre

AGF var bagud 0-2 og måtte i forlænget spilletid for at slå Fynsseriehold fra Ærø 6-2 i pokalturneringen.

Superligaholdet AGF var onsdag på vej mod et pokalchok, der ledte tankerne tilbage til 1987, da Skagen fra Jyllandsserien slog Brøndby ud.

På udebane mod Marstal/Rise fra landets femtebedste række var AGF bagud 0-2 et kvarter før tid og bagud 1-2 tre minutter før tid.

Det lykkedes dog AGF at udligne til 2-2 og sikre forlænget spilletid, og her slap kræfterne op hos holdet fra Fynsserien, og AGF vandt med tenniscifrene 6-2.

Fynsserieholdet tog imod på eget græs. Og det voldte tilsyneladende AGF store udfordringer, og i første halvleg gik det galt fem minutter før pausen.

Efter et hjørnespark til hjemmeholdet dukkede Martin Grydehøj pludselig op og headede Marstal/Rise foran 1-0.

AGF havde ikke lukket mål ind i fire kampe i den bedste række før opgøret, men superligaholdet stillede med flere unge og mindre kendte spillere.

Kort før kampen måtte rutinerede Jesper Juelsgård melde fra med en skade i AGF-forsvaret. Han blev erstattet af Mikkel Lassen.

Med en halv time igen begyndte det at dufte af en overraskelse af de helt store, da rutinerede Jakob Ankersen og Patrick Mortensen blev sendt på banen.

Målmanden Aleksandar Jovanovic gjorde comeback for AGF, efter at han blev hentet på en kort lejeaftale sent i transfervinduet.

Og det var et gigantisk gok i nødden, da Jovanovic måtte hente bolden ud af nettet en gang mere efter 67 minutter, da hjemmeholdet øgede til 2-0.

Nu mere end duftede det af pokalchok. Men med et kvarter igen sørgede indskiftede Jakob Ankersen for 1-2, da han hamrede en returbold i mål.

AGF skulle helt hen til tre minutter før tid, før det lykkedes at udligne, da Alex Gersbach scorede direkte på et hjørnespark.

2-2 tvang opgøret ud i forlænget spilletid på det lille stadion uden lysanlæg, og her var der spillet to minutter, da Alexander Munksgaard bragte AGF foran 3-2.

Zach Duncan sørgede for 4-2. Og det blev også 5-2 og 6-2 i slutfasen, inden AGF-spillerne måtte haste i omklædningsrummet for at nå en færge tilbage til fastlandet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Haderslev

Standup-vinder til Haderslev

Kolding

Udvalgsformand efter kritik: Patienter i manuelle kørestole skal bruge gammel indgang

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];