Annonce
Sport

AGF satte point til i lokalopgør

AGF måtte nøjes med uafgjort mod Brabrand og blev dermed sat lidt tilbage i Viasat Sports Divisionens top, hvor både Lyngby og Sønderjyske vandt.

Viasat Sport Division-klubben AGF's bestræbelser på at vende tilbage til landets bedste fodboldrække led et lille tilbageslag skærtorsdag, da klubben kun fik uafgjort 1-1 mod de lokale opkomlinge fra Brabrand.

Og så var århusianerne endda lige ved slet ikke at få noget med fra opgøret på Atletion efter at den tidligere AGF-spiller Martin Hansen havde bragt Brabrand foran på et straffespark i første halvleg. Med et velplaceret frispark sørgede Jens Gjessing med 10 minutter igen for udligning og for, at AGF trods alt hænger på topholdene i divisionen, Sønderjyske og Lyngby, der begge vandt deres kampe i runden.

Lyngby var involveret i et meget underholdende opgør mod Køge, der både bød på otte mål og to røde kort. Divisionens førerhold vandt kampen 5-3 blandt andet takket være et hattrick af Kim Aabech. Dermed har holdet fortsat fire point ned til Sønderjyske, der hjemme vandt 2-0 over HIK.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sport

Give er stadig ubesejret i Jyllandsserien

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce