Annonce
Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestation Skrydstrups naboer, som langt fra er tilfredse med den kompensationsaftale, som et bredt politisk forlig landede fredag. Arkivfoto: Jacob Schultz
De kommende naboer til F-35-flyene er skuffede over den kompensationsaftale, som et bredt politisk flertal fredag præsenterede. Naboerne mener, at de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone burde få en erstatning, der er tilsvarende med det værditab, som støjen fra kampflyene kommer til at medføre.

Kampfly: Der er ikke begejstring at hente hos naboerne til de kommende F-35-fly over den kompensationsaftale på 250 millioner, som et bredt politisk forlig fredag landede.

- Vi er dybt skuffede. Det er fuldstændig uanstændigt, at man pålægger de små lokalsamfund omkring Flyvestationen Skrydstrup så stor en økonomisk byrde, siger formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Rosenlund. Som en del af aftalen kan de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone, som bor længst fra flystationen i Skrydstrup enten vælge støjisolering eller få udbetalt 70.000 kroner skattefrit. Det beløb mener formanden dog langt fra er tilstrækkeligt.

- Det dækker jo slet ikke det værditab, som boligejerne, der bo tæt op af den røde zone, kommer til at opleve på grund af støjgener. Hvis man skal støjsikrer et hus mod kampfly rækker 70.000 kroner ikke langt, siger hun.

Annonce

Støj gør samtale umulig

Formanden er skuffet over, at politikerne bag aftalen ikke har lyttet til foreningens ønske om at lave en kompensationsmodel, hvor erstatningen gradueres alt efter størrelsen på værditabet for boligejerne, der bor tættest op af den røde zone.

- Vi ønskede en uvildig undersøgelse af ejendomsværditabet for de her boligejer, og så måtte det være en solidarisk samfundsopgave at betale et tilsvarende erstatningsbeløb, siger Agnes Rosenlund, som frygter store konsekvenser på grund af støjgenerne.

- Det kan få store omkostninger, og vi frygter, det kan ende med tvangsauktioner. Folk er uforskyldt havnet i den her situation, så det er ikke rimeligt.

Ole Perschke Christensen er en af de naboer, der lige akkurat bor i den gule zone, og dermed mister retten til enten at få opkøbt sin bolig eller få 140.000 kroner i erstatning. I stedet kan han vælge mellem støjisolering eller 70.000 kroner i kompensation. Han mener, det er dybt uretfærdigt, at der er så stor forskel på naboer, som bor så tæt på hinanden.

- Jeg mener ikke man kan skære linjen så hårdt. Jeg er ikke mindre belastet end ham, der bor 50 meter mod nord. Man burde lave en uvildig vurdering af de individuelle gener. Min genbo kan komme væk fra hans ruin, men jeg er stavnsbundet, selvom jeg har et fint hus, siger Ole Perske Christensen og fortæller, at støjen fra kampfly overdøver fjernsynet i stuen, og at flyene gør det umuligt at tale sammen udendørs, når de drøner hen over ejendommen.

Han har selv støjisoleret sit hus, så han er dog glad for, at han nu får muligheden for at få 70.000 kroner i hånden.

"Arrogant" minister

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fredag udtalt til avisen Danmark, at hun ikke mener, at staten er erstatningspligtig, udover kompensationen på de 70.000 kroner, som boligejerne i den gule zone nu tilbydes. Hun henviser til, at det står de påvirkede naboer frit for at føre en erstatningssag. Den udmelding vækker harme hos Agnes Rosenlund.

- Jeg synes, det er meget arrogant af ministeren at sige sådan. Jeg synes ikke, det klæder vores demokrati, at man siger, at vi bare kan lægge sag an, når der ikke er nogen tvivl om, at støjgenerne kommer til at betyde værditab. Erstatningssager er jo også dyre og tager lang tid, så der kan gå flere år, hvor folk så skal gå rundt i uvished, siger formanden, som nu håber, at kritikken fra naboerne gør, at politikerne kommer til besindelse.

- Jeg har et spinkel håb om, at det går op for dem, at det her er noget makværk, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce