Annonce
Vejen

Ahmed Akkari holder grundlovstale i Rødding

Ahmed Akkari, der var meget fremtrædende under muhammedkrisen, men nu har vendt islamismen ryggen, skal holde grundlovstale i Rødding. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
Når der onsdag den 5. juni er grundlovsfest ved Rødding Højskole, er det Ahmed Akkari, der skal holde årets grundlovstale.

Rødding: Det er en person, der i den grad har været i mediernes søgelys, der får plads på talerstolen, når der er grundlovsfest ved Højskoleengen i Rødding.

Taleren er nemlig Ahmed Akkari, der under Muhammedkrisen i 2005 var på alles læber, da han som berømt og berygtet islamistisk imam rejste rundt i Mellemøsten og udbredte budskabet om de Muhammed-tegninger, som dagbladet JyllandsPosten havde offentliggjort - tegninger, som personer i det islamistiske miljø mente var blasfemiske.

Der er dog ifølge Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole, sket en stor forandring med Ahmed Akkari fra dengang og frem til i dag, hvor han kalder sig erklæret demokrat.

- Vi skifter jo generelt mellem forskellige kulturpersoner til at holde grundlovstalen. Ahmed Akkari var med til at sætte det hele i brand under Muhammedkrisen, hvor han var fundamentalistisk islamist og på ingen måde demokrat. Men han kom på bedre tanker og er nu erklæret demokrat. Derfor har vi valgt ham, fortæller Mads Rykind-Eriksen om baggrunden for, at arrangørerne har valgt Ahmed Akkari til at holde grundlovstale til grundlovsmødet ved Rødding Højskole.

- Han taler demokratiets sag nu. Og det er da interessant at høre, hvordan han ser demokratiet i dag - med den islamistiske baggrund, han har haft, siger Mads Rykind-Eriksen.

Ahmed Akkari går på talerstolen klokken 14.45.

Annonce

Sang, tale og jazzmusik

Grundlovsfesten ved Højskoleengen arrangerer Rødding Højskole i samarbejde med Rødding by/Rødding Festen.

Arrangementet begynder klokken 13 med sang og velkomst. Derefter byder eftermiddagen blandt andet på trylleri ved Henning Nielsen, sang med højskolens kor og gymnastikopvisning med DGI Motionsmix Sydvest og DGI Mini-Juniorholdet Sydvest.

Klokken 14.45 er det som før nævnt Ahmed Akkari, der taler. Derefter introducerer frimenighedens præst Mette Geil "Grundlovshilsner og Danmarkssange."

Klokken 16.15 er der igen tale, denne gang med Mads Rykind-Eriksen, der blandt andet vil tale om højskolens 175 års jubilæum i år.

Resten af eftermiddagen er der blandt andet eftermiddagsjazz med Big Band Ribe og fyraftensgudstjeneste i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke.

Der vil være hoppeborg til børnene, ligesom der i løbet af dagen er mulighed for at købe mad og drikke.

Alle er velkomne til at deltage i grundlovsfesten i Rødding.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce