Annonce
Aabenraa

Aktiv Ferie: Skoleeleverne kan vælge og vrage blandt ferie-aktiviteter

Træklatring ligger højt på listen over aktivitetstilbud til ferieramte skolebørn. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce

Aabenraa: Nu har skoleelever fra 0. – 9. klasse igen mulighed for at få en aktiv ferie, selv om ferien måske må tilbringes hér i landet. Trods coronakrisen er det nemlig lykkedes Aabenraa Kommune at få lavet et katalog med aktiviteter for ferieramte skolelever. Blandt tilbuddene er der adskillige kreative aktiviteter, naturarrangementer samt forskellige idrætsaktiviteter.

- Det er særdeles positivt, at flere foreninger og institutioner igen i år har budt ind med mange forskellige aktiviteter. I en tid, hvor coronaen sætter dagsordenen i Danmark, er vi derfor meget glade for den store opbakning, og for at børn og unge får mulighed for at benytte sig af tilbuddene, siger fritidskonsulent Kurt Koch fra Kultur, Plan & Fritid, der står for at arrangere Aktiv Ferie 2020.

Aktiviteterne er fordelt over hele sommerferien, og man kan deltage i aktiviteter over hele kommunen, selv om nogle af dem henvender sig til bestemte aldersgrupper.

- På grund af coronasituationen vil der selvfølgelig være visse restriktioner ved gennemførelsen af aktiviteterne. Aabenraa Kommune følger løbende de sundhedsfaglige retningslinjer i forbindelse med coronavirus. Vi håber dog på, at vi kan undgå aflysninger, lyder det fra Kurt Koch.

Skoleeleverne har mulighed for at tilmelde sig aktiviteterne i perioden fra og med 10. juni og til og med 24. juni via www.aktivferieaabenraa.dk.

Aktiv Ferie

Aktiv Ferie er et tilbud til skoleelever i 0. - 9. klasse i Aabenraa Kommune.

Det er foreninger og institutioner, der tilbyder en lang række aktiviteter ud over hele kommunen i sommerferien.

De fleste af aktiviteterne er gratis at deltage i, men ved nogle af aktiviteterne er der deltagerbetaling.

Aabenraa Kommune giver tilskud til aktiviteterne, således at deltagerbetalingen bliver så lille som muligt.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce