Annonce
Nordtyskland

Aktivister besætter kraft- varmeværk

Aktivisterne har besat kraner, transportbånd og et åbent kullager. Foto: Karsten Sörensen.
Et mindre antal klimaaktivister er trængt ind på de kommunale værker ved havnen i Flensborg for at protestere mod kulfyring.

FLENSBORG: Siden lørdag morgen har en mindre flok aktivister besat de kommunale værker i Flensborg. Udstyret med flag og bannere blokerer aktivisterne to graner samt et åbent kullager. Det sker for at protestere mod de økologiske og sociale følger af at anvende fossile brændstoffer, skriver bevægelsen i en pressemeddelelse.

Myndighederne vurderer, at mellem 15 og 20 personer opholder sig ved kraftværket. Hidtil er aktionen forløbet fredeligt. Politiet er til stede, men kan ikke oplyse noget om de videre planer.

Formentlig er aktivisterne kommet ind på det ellers indhegnede areal ad vandvejen.

Tidligere har demonstranter også besat kraftværker ved Hamborg.

Baggrunden for aktionen er ikke blot kulfyrings betydning for klimaet. Deltagerne påpeger, at kuludvinding samtidig belaster miljøet i minernes nærområder.

Annonce

Grøn omstilling

De kommunale værker i Flensborg omdanner årligt cirka 190.000 ton stenkul til fjernvarme og elektricitet. Men virksomheden er allerede i fuld gang med en grøn omstilling og satser fremover mere på gasdrift. I de kommende seks år bliver fire ud af fem kulfyrede anlæg lukket ned, og andelen af energi skabt med kulfyring vil dermed falde til kun 25 procent af det nuværende niveau.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce