x
Annonce
Tarm

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Akutlægehelikopteren redder menneskeliv i tusindvis. Foto fra helikopterordningens arkiv
Læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt de landsdækkende helikopteres første godt 7000 flyvninger og konkluderer, at i to tredjedele af tilfældene fløj de til patienter, som var livstruende eller tidskritisk syge.

Regionen: De akutlægehelikoptere, som siden oktober 2014 har fløjet landet rundt for at undsætte alvorligt syge mennesker, har i høj grad levet op til forventningerne. Det er den overordnede konklusion på en undersøgelse, som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og ansat ved regionens præhospital Karen Alstrup har foretaget.

Undersøgelsen er den første, som detaljeret har undersøgt, hvordan helikopterne bruges.

- Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor de kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved for eksempel trafikulykker. Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne, siger Karen Alstrup.

De første tre og et halvt år er helikopterne fløjet frem til mere end 7000 patienter, og Karen Alstrup har for hver eneste flyvning registret hvilken type sygdom, der var tale om, hvor alvorlig den var, samt hvilken behandling, der blev givet på skadestedet eller under transporten.

Og hun konkluderer, at to ud af tre patienter, som får hjælp med akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.

Annonce

Om undersøgelsen

Speciallæge i anæstesi, ph.d.-studerende Karen Alstrups forskningsprojekt er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med cirka. 800.000 kroner og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kroner.

Forskningen er gennemført på de akutlægehelikoptere, der flyver fra baser i Ringsted, Skive, og Billund. Den fjerde akutlægehelikopter, som nu flyver fra Aalborg er etableret efter indsamling af data, og derfor ikke en del af studiet.

Alle flyvninger med patientkontakt i perioden 1. oktober 2014 til 30. april 2018 er inkluderet i studiet.

Der blev rekvireret helikopter cirka 13.000 gange, hvoraf 7133 resulterede i kontakt med patienter. De øvrige flyvninger blev enten aflyst undervejs eller aldrig startet op, for eksempel på grund af dårligt vejr. Aflyste flyvninger kan også skyldes, at akutlægebilen når hurtigt frem og kan give patienten den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten viser sig ikke at være så syg som forventet. Omfanget af aflyste ture ligger på linje med andre sammenlignelige nordiske og europæiske helikopterordninger.

Det nye studie er publiceret i 'Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine' med titlen: Characteristics of patients treated by the Danish Helicopter Emergency Medical Service from 2014-2018: a nationwide population-based study.

Forsigtighedsprincip

Der er med andre ord også tilfælde, hvor helikopteren er sendt ud, uden at den hurtige hjælp egentlig var afgørende for patienten. Og det vil ikke helt kunne undgås.

- Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter, fortæller Karen Alstrup og understreger:

- Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig.

Karen Alstrups undersøgelser indgår i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne, og hendes minutiøse registrering af forløbet af hver enkelt flyvning vil blandt andet kunne bidrage til en fremtidig endnu mere målrettet indsats for helikopterne.

- Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. Eksempelvis tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende, fortæller Karen Alstrup, som på den baggrund har flere projekter på vej.

- Med den nyerhvervede viden vil vi kunne optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter, siger hun.

I flere tilfælde får patienten avanceret lægehjælp undervejs i helikopteren. Foto: Anna Marín
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Folkets opråb er blevet hørt: Genbrugspladserne genåbner på tirsdag

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Erhverv

Direktør i vækstfirma er bekymret for at krisen trækker ud: Frygter en halvering af omsætningen

Annonce