Annonce
Udland

Al-Qaeda-leder i Sydasien dræbt i Afghanistan

Noor Mohammad/Ritzau Scanpix
Afghanske myndigheder undersøger melding om, at civile blev dræbt i den operation, der dræbte al-Qaeda-chef.

Lederen af al-Qaeda i Sydasien er dræbt i Afghanistan. Det bekræfter afghanske myndigheder tirsdag.

Asim Umar, der var pakistansk statsborger, blev dræbt i et angreb i Helmand-provinsen 23. september.

Han har siden 2014 været leder af al-Qaeda på det indiske subkontinent (AQIS). Gruppen blev dannet for at rekruttere krigere i Indien, Bangladesh og Myanmar.

Ifølge den afghanske sikkerhedstjeneste opholdt han sig i en træningslejr for en anden militant bevægelse - Taliban - da han blev dræbt sammen med seks andre militante medlemmer af AQIS.

Afghanske myndigheder er fortsat ved at undersøge meldinger om, at 40 civile blev dræbt i et luftangreb under samme operation.

Amerikanske fly støttede afghanske styrker med angreb fra luften under operationen.

Den amerikanske styrke i Afghanistan har afvist at kommentere meldingerne.

Den afghanske sikkerhedsstyrke tilføjer, at Asim Umar opholdt sig sammen med Taliban.

For en måned siden kollapsede fredsforhandlinger mellem Taliban og USA. Den aftale, som parterne forhandlede om, indeholdt blandt andet et amerikansk løfte om at trække soldater ud af Afghanistan.

Til gengæld forpligtede Taliban sig til at stille sikkerhedsgarantier og afbryde alle forbindelser til al-Qaeda.

USA's præsident, Donald Trump, aflyste et planlagt fredsmøde med henvisning til, at Taliban stod bag drab på en amerikansk soldat.

Iagttagere havde tvivlet på, om Taliban ville have overholdt sin del af aftalen og kappet båndene til al-Qaeda.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce