Annonce
Sport

Alaphilippe knækkede: Jeg forventede at tabe tid

Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Det overraskede ikke indehaveren af den gule trøje, at han søndag tabte tid til sine nærmeste konkurrenter.

Endelig.

Sådan tænkte Julian Alaphilippes nærmeste konkurrenter formentlig søndag, da franskmanden efter et indtil videre imponerende Tour de France viste svaghedstegn og tabte tid.

Quick-Step-rytteren knækkede kort før mål på Prat d'Albis-stigningen og mistede blandt andet 1 minut og 16 sekunder til Thibaut Pinot, 58 sekunder til Egan Bernal og 27 sekunder til Geraint Thomas.

Men tidstabet overrasker ikke Alaphilippe, der stadig vil være at finde i den gule trøje, når feltet igen tirsdag ruller ud på de franske landeveje.

- Vi vidste, det ville blive en hård dag. Jeg betalte for det, jeg tidligere har ydet, i finalen. Jeg forventede at tabe lidt tid i dag.

- Jeg er glad for stadig at have den gule trøje. Jeg gjorde mit bedste for at kæmpe og beholde føringen. Drømmen lever videre. Jeg har aldrig været favorit, og vi har stadig det hårdeste foran os, siger franskmanden på Tourens hjemmeside.

Søndagens etape blev vundet af Mitchelton-Scott-rytteren Simon Yates, der tog sin anden sejr på fire dage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];