Annonce
Sport

Albanere buher af fransk nationalmelodi i EM-kamp

Franck Fife/Ritzau Scanpix
Den franske nationalmelodi blev pebet ud, da Albanien tog imod Frankrig i Tirana og tabte 0-2.

Der blev betalt tilbage søndag aften i Tirana, da en lokal sanger skulle gennemføre den franske nationalmelodi.

Det skete inden EM-kvalifikationskampen i fodbold mellem Albanien og Frankrig, som de franske gæster vandt 2-0.

Da den franske nationalmelodi skulle afvikles kort inden opgøret, iværksatte en stor del af det albanske hjemmepublikum en øredøvende pibekoncert.

Årsagen var angiveligt skandalen for nogle måneder siden på Stade de France i Paris, da de to nationer mødtes i den modsatte EM-kvalifikationskamp.

Her måtte kampen, som Frankrig 7. september vandt 4-1, udskydes i fem minutter efter en decideret skandale.

I Paris skulle den albanske nationalmelodi vanen tro også spilles før det første indbyrdes opgør i gruppen, men ved en fejl kom de franske værter dengang i stedet til at spille Andorras nationalmelodi.

Fadæsen blev endnu værre i Paris, da den franske stadionspeaker efterfølgende fik landenavne galt i halsen og sendte en undskyldning til Armenien.

Det hele endte med en bøde på cirka 150.000 kroner til fodboldforbundet i Frankrig, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måtte officielt undskylde.

Søndag var en lokal sanger hyret til at fremføre den franske nationalmelodi, men det skete altså akkompagneret af en højlydt pibekoncert.

På banen undskyldte de franske gæster ikke synderligt, og efter blot ni minutter bragte Corentin Tolisso Frankrig foran 1-0 på et hovedstød.

Efter en halv time øgede stjernen Antoine Griezmann til 2-0, og flere mål var der ikke i opgøret.

Frankrig var allerede kvalificeret til EM inden opgøret, og Albanien havde ikke mulighed for at kvalificere sig i sidste spillerunde.

Andenpladsen i gruppen tilhørte allerede Tyrkiet, som også var kvalificeret, inden Tyrkiet søndag slog Andorra 2-0 på udebane.

Islands 2-1-sejr ude over Moldova fik heller ingen betydning for islændingene.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Affaldshåndtering som i DDR-tiden

Lokaldebat: I den bebyggelse i Egernsund, hvor min kone og jeg bor, oplever vi til stadighed, at vore affaldscontainere ikke bliver tømt. Bebyggelsen består af 12 ejerlejligheder og otte boligforeningslejligheder. Problemet er, at Sønderborg Kommune entrerer med et system omkring bortskaffelse af affald, som ingen normalt begavede mennesker forstår. Et årskursus til borgerne i affaldshåndtering ville sikkert gøre underværker, men det vil kommunen næppe finansiere. Det system, skraldemændene (jo, det ord eksisterer skam endnu i det danske sprog) arbejder efter, bevirker, at hvis en lille ren plasticpose havner i den forkerte container, bliver den ikke tømt. Jeg luftede forleden min irritation på en særlig Egernsund-side på Facebook - og straks var der adskillige eksempler på, at rene bagateller er skyld i, at containerne bliver stående. Man må godt smide pap-emballagen fra en ramme cola i den dertil indrettede container - men så skal plasticomslaget pilles af. Ellers? Nul tømning. En mikroskopisk rest af marmelade i et glas - selvom man har brugt flere liter varmt vand på at gøre glasset rent - nul tømning. Kære byrådsmedlemmer - i har jo skabt et "system", der kunne være hentet i DDR i 1965. Folk er ikke ligeglade, men at lave en ordning for fjernelse af affald, som kun borgere med stærke læsebriller kan navigere rundt i (humor kan forekomme), er en ommer. Gad vidst, om det kun er i Egernsund, vi synes, at nu er målet sgu fuldt. Er der en modig byrådspolitiker, der kunne have lyst til at kommentere mit indlæg, skulle han/hun være velkommen. Trist, at der er længe til næste kommunalvalg, ellers skulle I nok komme på banen.

Annonce