Annonce
Tønder

Albumaktuelle skotter er klar til fest

Elephant Sessions spillede senest i Tønder i det tidlige forår og satte i den forbindelse JydskeVestkysten stævne på en helt tom festivalplads. Nu er der fuld fart på festen, og Elephant Sessions er klar til at give den gas på Klubscenen og Bolero. Arkivfoto: Niklas Majgaard
Elephant Sessions har efterhånden en længere historie med Tønder Festival. I år er de feststemte skotter klar til at klæde Tønder i deres helt egen fortolkning af neo-folk.

TØNDER FESTIVAL: Datoen 23. august er én som Euan Smillie, Mark Bruce, Alasdair Taylor, Seth Tinsley og Greg Barry alias Elephant Sessions har set frem til i lang tid. Det skotske band vender i denne weekend tilbage til Tønder Festival med to koncerter - én fredag og én lørdag.

Elephant Sessions har deres helt eget take på folk-genren, for her mødes de klassiske dyder med alt fra funk til electronica. Og netop det sidste er noget, som Euan Smillie glæder sig til at give prøver på - de kommer nemlig albumaktuelle til Tønder med "What Makes You":

- Tønder er helt afgjort en festival med en meget stram linje af musik, og der er vi helt sikkert i udkanten af, hvad der passer ind. Vi elsker at blande tingene lidt sammen og det er vores nye album med sit mere dance-inspirerede udtryk et godt eksempel på.

Annonce

Hjemme på udebane

Modtagelsen er helt som første gang noget, som Euan Smillie og Alasdair Taylor altid husker Tønder Festival for. Bandet landede på festivalpladsen fredag aften, og straks var den rigtige følelse tilbage:

- Det er vanvittigt fedt at komme herud. Det er lidt specielt at spille store koncerter i udlandet, men vi bliver virkelig altid taget godt imod her. Vi havde vel været her ti minutter, da vi allerede faldt i snak med en gruppe gamle venner ovre i musikerbaren. Det kan noget, konstaterer Alasdair Taylor.

Klubfølelse

Den mere kluborienterede stil er også noget, som de fem har med sig til weekendens to koncerter. Mens Klubscenen på mange måder er Elephant Sessions' hjemmebane, så er koncerten i Bolero noget, som både Euan og Alasdair ser frem til i spænding:

- Man kan sige, at Klubscenen på mange måder er os. Det er det format og den setting, vi er vant til. Men Bolero er en fed lokation. Den har sin helt egen atmosfære, og jeg er helt sikker på, at vi kan få skabt en fed stemning derinde, forklarer Euan Smillie.

Elephant Sessions spiller også på Tønder Festival lørdag. Her kan du fange den muntre, skotske kvintet på Klubscenen klokken 23.45.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Uheldene regner ned over EfB

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce