Annonce
Debat

Aldis arrogance

Læserbrev: I et indlæg i JydskeVestkysten den 25. februar udtaler Aldis udviklingschef sig i forbindelse med et muligt kommende byggeri, og det undrer mig, hvor arrogant og kynisk Aldi optræder.

Man er afvisende overfor en alternativ placering, hvor der vil være mindre gener for nabolaget, og man udviser i min optik en kynisme, når man ikke lytter til protesterne og tager dem til efterretning.

Man fokuserer på egen vinding via synlighed og trafikale forhold som kommer Aldi til gode, men tænker ikke på, hvad man påfører beboerne i området af ulemper. Aldi mener selv, ”at der vil være nem adgang for gående og cyklister fra de omkringliggende boligområder”, hvilket igen er en skændig udtalelse, da det omkringliggende boligområde ikke ønsker en yderlig butik.

Heldigvis er vi som forbrugere medbestemmende om, hvorvidt en Aldi butik vil overleve eller ej. På nuværende tidspunkt er der indsamlet 75 underskrifter fra området i protest mod etableringen af en butik på denne lokation, og indsamlingen pågår stadig. Protesterne munder ud i en forbrugerboykot, og forretningsgrundlaget er væk inden byggeriet overhovedet er kommet i gang.

Jeg synes, at Aldi skal overveje en alternativ placering eller bibeholde butikken på Østervangsvej 1B.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Det gamle seminarium skal genoplives

Annonce