Annonce
Navne

Alex Herold stopper som formand i SIF Gymnastik

Formanden for SIF Gymnastik, Alex Herold, sammen med sin datter Maria og barnebarnet Marco. Soffi Chanchira Larsen

Esbjerg: Det er ikke blot Gymnastikforeningen Hermod, som snart får en ny formand. Det gør Spangsbjerg IF Gymnastik også, idet den 61-årige Alex Herold stopper efter 14 år i formandsstolen og i alt 26 år som leder.

- Allerede for et par år siden meddelte jeg bestyrelsen, at det blev min sidste periode som formand, da jeg synes, at der skal yngre kræfter til, fortæller Alex Herold.

Bestyrelsen har da også fundet en mulig afløser, som de vil anbefale generalforsamlingen at sige ja til. Det er den 23-årige Camilla Larsen, som i forvejen sidder i bestyrelsen, hvor hun har været med i et år som suppleant og to år som menigt medlem. Camilla er kontaktperson til børneafdelingen og handikapafdelingen og styrer klubbens Facebook.

Generalforsamlingen finder sted onsdag den 4. september klokken 20.00 i Gjesing Fritidscenter.

Fremover vil Alex Herold nøjes med at være aktiv gymnast på et forælder/barn hold sammen med sit barnebarn Karoline på 14 måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce