Annonce
Sydjylland

Alex' lunger blev ødelagt af farlig kemi: Nu er skaden anerkendt som arbejdsulykke

Som følge af sin sygdom kan Alex Vejlgaard Hansen ikke længere arbejde fuldtid. Han kan heller ikke følge med sine børn på cykelture. Arkivfoto:  André Thorup
Alex Vejlgaard Hansen fra Lunde ved Nørre Nebel har fået kronisk astma af at arbejde med kemikaliet PMDA på emballagefabrikken Sky-Light i Varde. I 2015 fik han et alvorligt anfald, og sygdommen er nu blevet anerkendt som arbejdsulykke.
Annonce

Varde: Det var en arbejdsulykke, da Alex Vejlgaard Hansen fra Lunde ved Nørre Nebel i 2015 blev udsat for så store mængder af et sundhedsskadeligt kemikalie på sin daværende arbejdsplads, at han i dag kæmper med kronisk astma.

Det har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring konkluderet, viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået og delt med JydskeVestkysten.

Myndigheden har ellers tidligere afvist, at der var tale om en arbejdsskade og nøjedes dengang med at anerkende sygdommen som en arbejdsrelateret lidelse.

- Det sætter et punktum og viser, at der er retfærdighed til. Det har været ret opslidende, at folk ikke har troet på os, når vi sagde, at det var en ulykke. Men nu er der bevis for, at det, vi sagde, var rigtigt, siger 51-årige Alex Vejlgaard Hansen til Fagbladet 3F.

Annonce

Stort erstatningskrav

Avisen Danmark har tidligere fortalt Alex' historie. Han er en af mindst syv medarbejdere, der har betalt dyrt for, at emballagefabrikken Sky-Light i Varde fra 2009-2019 brugte kemikaliet PMDA i produktionen.

Fra han blev ansat i 2012 oplevede han gradvist vejrtrækningsbesvær og rødt udslæt på huden. Det kulminerede en nat i 2015, da han vågnede, fordi han ikke kunne trække vejret. Nu er hans lungefunktion halveret, og han har fået konstateret kronisk astma der gør, at han kun kan arbejde 12 timer om ugen.


Det sætter et punktum og viser, at der er retfærdighed til. Det har været ret opslidende, at folk ikke har troet på os, når vi sagde, at det var en ulykke.

Alex Vejlgaard Hansen, tidligere ansat på Sky-Light


Alex Vejlgaard Hansen har lagt sag an mod Sky-Light, der nægter at imødekomme et erstatningskrav på cirka 300.000 kroner, fordi virksomheden ikke mener, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem Alex Vejlgaard Hansens sygdom og PMDA.

Annonce

Afviser sammenhæng

Det holder virksomheden fast i trods den nye afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

- Afgørelse om årsagssammenhængen mellem PMDA og astma foreligger i øjeblikket Retslægerådets afgørelse. Årsagssammenhængen er ikke dokumenteret og stadfæstet af AES på trods af deres anerkendelse af arbejdsskaderne, skriver administrerende direktør, Søren Kjær Larsen, til JydskeVestkysten og Fagbladet 3F.

Forstå kemikaliesagen på Sky-Light

  • I 2015 bliver flere medarbejdere på emballagefabrikken Sky-Light syge. De oplever vejrtrækningsproblemer, udslæt og blodnæser.
  • 3F går ind i sagen melder virksomheden til Arbejdstilsynet.
  • Det viser sig, at medarbejdernes symptomer skyldes kemikaliet PMDA, der fra 2009 til 2017 blev brugt i produktionen på Sky-Light. Flere medarbejdere fortæller, at de har arbejdet med kemikaliet uden værnemidler, mens virksomheden fastholder, at den har taget alle forholdsregler og fulgt alle retningslinjer.
  • Mindst syv medarbejdere har fået konstateret allergisk astma, der er blevet anerkendt som arbejdsrelateret lidelse. Alex Vejlgaard Hansen fører en erstatningssag, og Retslægerådet er i den forbindelse ved at kigge på hans sag. 3F forventer, at flere vil lægge sag an mod virksomheden. Sky-Light afviser, at der kan dokumenteres en sammenhæng mellem sygdommen og PMDA.
  • Sagen er endt på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) bord. Han vil skærpe Arbejdstilsynets fokus på kemi og se på reglerne, der gælder for de importører, som sælger kemi til virksomheder.

Alex Vejlgaard Hansen og fagforeningen 3F mener, at den nye afgørelse kan stille ham bedre i sagen.

- Vi forestiller os, at det måske er lettere at løfte erstatningskravet, jo flere vinkler vi har på det, siger Sidsel Kristiansen, rådgiver hos 3F i Varde.

Annonce

Stor sejr

Alex Vejlgaard Hansen peger desuden på, at afgørelsen stiller ham bedre i forhold til hans private forsikringer.

Syv nuværende og tidligere ansatte har indtil videre fået anerkendt deres sygdomme som erhvervssygdomme, men Alex Vejlgaard Hansen er foreløbigt den eneste, der også har fået den anerkendt som en arbejdsulykke.

- Det er en stor sejr for Alex, men også for afdelingen. Vi håber, at det kan smitte af på de øvrige sager. Når den ene er anerkendt som en arbejdsulykke, bør de andre også, siger Villy Nielsen, formand i 3F Varde-Billund til Fagbladet 3F.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce