Annonce
forside

Alex Petersen fik et flot farvel

Det var naturligvis sørget for en afskedsgave til Alex Petersen, der torsdag forlod stillingen som direktør for TMT. Foto: Karin Lorenzen

Ved en reception i Tønder sport- og fritidscenter sagde TMT farvel til direktøren gennem godt et år, Alex Petersen og goddag til hans efterfølger.

Tønder: Alex Petersen tiltrådte sidste år i september som direktør for TM Tønder Håndbold. Kort før generalforsamlingen i år meddelte han, at han ikke ville fortsætte. I slutningen af oktober blev Kim Wittenkamp ansat som ny direktør og ved en reception i Tønderhallerne blev der torsdag sagt goddag og farvel. Bestyrelsesformand Robert Okholm fik sagt farvel til den afgående direktør med mange rosende ord.

- Alex har været den koordinator der har fået det store frivillige setup omkring klubben til at fungere og han har styret økonomien fra underskud til overskud. Han har gjort det, så vi alle har kunnet være trygge - tak for det, lød det anerkendende fra Robert Okholm.

Alex Petersen har tidligere meddelt, at han primært vil bruge mere tid med sin familie og også koncentrere sig fuldt ud om sit job på Tønder Handelsskole.

Kim Wittenkamp blev budt velkommen til jobbet og til en mærkedag for TMT, fordi den nye stilling som direktør er blevet en fuldtidsstilling, mens Alex Petersen kun var ansat som 20 timer. Men de timer slog absolut ikke til, fik Robert Okholm også sagt i sin tale til de to hovedpersoner, ved den velbesøgte reception.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce