Annonce
Kolding

Alexander går stjernevejen

Alexander Christian Bryld Obaze indledte kostumeprøverne onsdag 3. juli og ser frem til en periode med mange oplevelser under professionelle rammer. Pressebillede
Skuespiller fra Kolding får rolle i ny krimiserie på TV 2. Alexander Christian Bryld Obaze, der er aktuel i Teater Malstrøms Liva Weel Kabaret, ser frem til sin første professionelle rolle som skuespiller.

Kolding: Det er søndag eftermiddag. Temperaturen er oppe omkring de 32 grader. Det er sidste sangprøve med sangcoach Sofie Karoline Sørensen inden Teater Malstrøm går på en velfortjent ferie.

På trods af, at alle vinduer står åbne og plaffer larmende er temperaturen ulidelig. Hele holdet er storforbrugere af is og sodavand, som prøvesalens hårdtarbejdende køleskab er godt fyldt op med. Men humøret er i top.

Holdet er ved at forberede forestillingen ”Kabaret Liva Weel og de Andre”, som har premiere 12. september på Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Den sidste gennemspilning før sommerferien er i hus, og den overbeviste alle medvirkende om, at det bliver en flot opsætning.

Nu skal de sidste toner sættes på plads inden alle drager ud i ferielandet.

Særligt Alexander Christian Bryld Obaze fra Kolding sprudler af humør og spænding. Efter en nervepirrende castingrunde er det lykkedes ham at få en pæn stor rolle i den nye krimiserie ”Dan Sommerdahl”, som TV 2 Charlie har premiere på til februar. Serien, der er inspireret af bestseller forfattere Anna Grues krimier om ”Den skaldede detektiv”, bliver Alexanders første professionelle skuespillerrolle.

Alexander indledte kostumeprøverne onsdag 3. juli og ser frem til en periode med mange oplevelser under professionelle rammer.

Han må ikke røbe så meget, men han tør dog godt fortælle, at han skal spille en stjerneangriber fra Lyngby Fodboldklub. En populær fyr blandt venner, fans og alle omkring ham. Rollen, som også hedder Alexander, har stjernestatus på grønsværen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce