Annonce
Kolding

Alfa Laval holder fast i lærlinge på fabrikken trods svær periode

På trods af corana-krisen har man under hele perioden holdt sine lærlinge beskæftiget, ligesom man har fået papirer på to nye undervejs, lyder det fra Alfa Laval i Kolding. Arkivfoto: Ludvig Ditmman
Corona-krisen har ikke fået Alfa Laval i Kolding til at skære i antallet af lærlinge, der netop har skrevet kontrakt med to nye lærlinge.
Annonce

Kolding: Mens flere virksomheder gennem de seneste måneder har set sig nødsaget til at sætte sine lærepladser på pause, så ser det anderledes ud hos Alfa Laval i Kolding, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Virksomheden har for nyligt fået papir på to nye lærlinge, ligesom man gennem en ny organisering har formået at holde 12 lærlinge fuldt beskæftiget de sidste par måneder.

Mangel på praktik- og lærepladser har været en af konsekvenserne af de seneste måneders indsats mod udbredelsen af coronavirus. Netop derfor blev regeringen og arbejdsmarkedets parter kort før pinse enige om en trepartsaftale, der tilfører 5,4 milliarder kroner til at sikre lærepladser hos landets virksomheder.

Hos Alfa Laval, der i Kolding producerer udstyr til fødevarebehandling, har tidens vanskelige omstændigheder imidlertid ikke haft nogen synderlig påvirkning på industrikoncernens lærepladser. Her har der været masser af arbejde til lærlingene, mens driften er forsat under skærpede coronaregler.

- Helt overordnet har vi fastholdt vores produktion på omtrent samme niveau som tilsvarende periode sidste år, og derfor har der også været rigeligt med arbejde til vores lærlinge. Den største ændring har været, at vi har fordelt medarbejderne over flere skiftehold, så vores lærlinge har også været fordelt på både dags- og nattehold, udtaler Knud Lykke Andersen, der er unit manager i Kolding.

Selvom situationen omkring COVID-19 har skabt en del usikkerhed blandt virksomheder i industrien, så er der ikke noget, der tyder på, at det får indflydelse på antallet af lærepladser hos Alfa Laval. Faktisk er man allerede begyndt at planlægge lærepladsernes forløb efter sommerferien.

- I løbet af de sidste par måneder har vi skrevet kontrakt med yderligere to lærlinge, som starter efter sommerferien. Så det vidner om, at vi har nok at se til, og også har det på den anden side af sommerferien, forklarer Knud Lykke Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Annonce