Annonce
Haderslev

Algebombe i fjorden: Dårlig miljøtilstand skaber grønne algeøer

Sådan ser et havnebassin ved VUC i Haderslev ud i disse dage. Foto: Frederik Brogaard
Store områder med grøn algevækst er på det seneste vokset frem flere steder omkring havnen i Haderslev. Dårlig miljøtilstand i fjorden har sammen med det varme sommervejr givet algerne ekstra gode betingelser.
Annonce

Haderslev: Vandmiljøet i Haderslev Fjord har det ikke godt. For nylig har Miljøstyrelsen bedømt miljøtilstanden i fjorden og efterfølgende givet det stemplet 'dårlig miljøtilstand'.

Det oplyser Haderslev Kommune.

Torsdag i denne uge var folk fra Teknik og Miljø i Haderslev Kommune så ude og måle den såkaldte sigtedybde, der fortæller, hvor klart vandet er. Her var resultatet heller ikke videre opløftende.

Annonce

Ikke godt

Sigtedybden i vandet blev fire forskellige steder i den inderste del af fjorden målt til kun at være mellem ca. 0,4 og 0,5 meter. Ifølge Karsten Wandall, der er afdelingsleder i miljøforvaltningen i Haderslev Kommune, skal sigtedybden helst ligge mellem halvanden og to meter, før det er godt.



De store mængder alger skyldes det varme vejr i kombination med det næringsrige vand. Solen og næringsstofferne giver grundlag for forøget algevækst, og østenvinden skubber algerne sammen i inderfjorden på udvalgte steder, hvor de ikke kan komme væk

Karsten Wandall, Haderslev Kommune



Annonce

Massive mængder alger

Den dårlige miljøtilstand i fjorden sætter nu også sit synlige præg på omgivelserne.

Hvis du er kommet forbi havnen i Haderslev de sidste par dage, har du sandsynligvis lagt mærke til nogen iøjefaldende, store områder med grøn, algelignende vækst. Det viser sig, at der med al synlighed er tale om en algeform, en såkaldt tarmrørhinde.

- De store mængder alger skyldes det varme vejr i kombination med det næringsrige vand. Solen og næringsstofferne giver grundlag for forøget algevækst, og østenvinden skubber algerne sammen i inderfjorden på udvalgte steder, hvor de ikke kan komme væk, siger Karsten Wandall.

Han understreger, at det er ganske normalt, at sådanne alger vokser frem på denne tid af året, men at den dårlige miljøtilstand delvis er skyld i, at mængden af de grønne tarmrørhinder i øjeblikket er så stor.

Tarmrørhinden er ikke giftig. Faktisk kan den sågar spises. Foto: Frederik Brogaard
Det er ikke kun inde i selve havnen, at algerne har samlet sig. Her ses de ude ved Bystranden. Foto: Frederik Brogaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce