Annonce
Indland

Alger og masser af små dyr farver Vesterhavet rødt og blåt

Morild er millioner af selvlysende alger og alge-effekten bliver stærkere, når de små organismer tumles rundt af bølgerne eller mennesker. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En forsvarsmekanisme hos et lille dyr kan lige nu være med til at farve dele af Vesterhavet blåt om natten.

Lige nu er dele af Vesterhavet farvet rødt, mens det om natten kan lyse blåt.

De usædvanlige farveskift menes at skyldes alger og store forekomster af et lille dyr. Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det lille dyr med det latinske navn noctiluca scintillans er formentlig kommet til Vesterhavet for at nyde godt af såkaldte kiselalger. På latin kendes algerne som guinardia flaccida.

- Noctiluca scintillans lever af alger, og masseforekomster kan være opstået, fordi noctiluca har nydt godt af kiselalgen, siger biolog Helene Munk Sørensen i pressemeddelelsen.

Ifølge Miljøstyrelsen er det de massive forekomster af det lille dyr, der i øjeblikket farver vandet ved Vesterhavet rødt.

Den blålige farve, som vandet kan få om natten, skyldes også det lille dyr. Når dyret bliver stresset, udsender det nemlig i korte glimt blåt lys.

Det sker typisk, hvis der for eksempel bliver kastet sten i vandet, eller man svømmer eller sejler gennem vandet.

Naturfænomenet med de blå lys kaldes morild.

- Masseforekomsterne langs Vestkysten kan være en oplagt mulighed for at opleve morild, der kan give flotte lysoplevelser, når det er mørkt.

- Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor noctiluca scintillans udsender blålige lysglimt, men der er teorier om, at det er en form for forsvarsmekanisme, siger Helene Munk Sørensen.

Både dyret og algerne findes normalt i Nordsøen i sommerperioden, og de senere år er der flere gange observeret masseforekomster af dyret i danske farvande.

Hverken dyret eller algerne producerer giftstoffer, og derfor bliver borgere ikke frarådet at bade i vandet.

Miljøstyrelsen anbefaler dog, at man kun bader, hvis man kan se bunden, når man står i vand til knæene.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse

Radio4 Morgen har talt med havbiolog Peter Skødt Knudsen for at blive klogere på fænomenet. Lyt med her.

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Kolding

Beruset mand anholdt: Kørte i den gale retning på motorvejen

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Aabenraa

Har været forsvundet siden lørdag eftermiddag: Politiet beder borgere om hjælp med at finde savnet 68-årig kvinde

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Erhverv

Det handler om at kunne lade børnene løbe ned og købe en is: Landsbysamfund kæmper for at få købmand til byen igen

Annonce