Annonce
Sport

Algeriet er i semifinalen efter straffesparkdrama

Suhaib Salem/Reuters
Algeriet måtte via straffesparkskonkurrence, før sejren over Elfenbenskysten i Africa Cup of Nations var i hus

Der var neglebidderi i Algeriet torsdag aften.

Landets fodboldlandshold var foran 1-0, brændte et straffespark i ordinær spilletid og måtte ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, før de kunne juble over sejren i kvartfinalen ved Africa Cup of Nations.

Det gik ud over Elfenbenskysten, der må forlade turneringen inden semifinalerne, som Algeriet i stedet har booket billet til.

Algerierne kom foran efter 20 minutters spil på en scoring af midtbanespilleren Sofiane Feghouli, der til dagligt spiller i Galatasaray.

I anden halvleg kunne Aston Villa-spilleren Jonathan Kodjia så udligne. Inden da havde Algeriets Baghdad Bounedjah brændt et straffespark, som han skød på overliggeren.

Ingen af holdene formåede at score mere i ordinær eller forlænget spilletid.

I straffesparkskonkurrencen var der også drama til det sidste. Elfenbenskysten brændte sit tredje forsøg, og dermed kunne Youcef Belaili sikre triumfen på Algeriets sidste spark, men brændte.

Til sidst blev målmand Rais M'Bolhi i stedet helten for Algeriet, da han reddede det sidste forsøg fra Elfenbenskystens Serey Die.

Algeriet skal møde Nigeria i semifinalen søndag.

I torsdagens anden kvartfinale vandt Tunesien med 3-0 over turneringens helt store overraskelse, Madagascar.

Men kvartfinalen blev altså endestationen for sensationsholdet, der på vejen blandt andet har slået DRCongo og Nigeria.

Tunesien møder Senegal i den anden semifinale søndag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce