Annonce
Udland

Algeriet skal til valg efter måneders politisk tomrum

Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix
Siden april har der ikke været en folkevalgt præsident i Algeriet. Det skal laves om ved et valg 12. december.

Siden Algeriets tidligere præsident Abdelaziz Bouteflika i april trak sig efter massive protester, har landet været uden en folkevalgt leder.

Det vil formentlig snart ændre sig, når borgerne skal til stemmeurnerne 12. december, oplyser den midlertidige præsident efter krav fra landets hærchef.

Abdelkader Bensallah annoncerede valgdatoen under en tv-transmitteret tale søndag aften, skriver flere nyhedsbureauer som Reuters og AP.

- Valg er den eneste demokratiske løsning på krisen, sagde Bensallah.

Tidligere søndag nedsatte regeringen en uafhængig valgmyndighed, der skal stå for at arrangere valg, som indenrigsministeriet stod for førhen.

- Denne myndighed er et konkret svar på kravene fra vores folk inklusive dem, der søger en radikal ændring af systemet, lød det fra den midlertidige præsident.

Landets magtfulde hærchef, Ahmed Gaid Salah, har gennem et stykke tid presset på for, at der bliver afholdt valg hurtigst muligt.

Siden 22. februar har Algeriet været præget af ugentlige protester, hvor demonstranterne kæmper for mere demokrati.

De vil have en ny ledelse uden bånd til den afgåede veteranleder, og de vil have tid til at organisere valget, så det gamle system forbedres.

Bouteflika gik af den 2. april efter næsten 20 år ved magten. Men efter hans afgang er demonstrationerne mod styret fortsat med krav om gennemgribende reformer, som skal gøre landet mere demokratisk.

Det var oprindeligt planlagt, at valget skulle afholdes 4. juli, men få dage inden blev det aflyst. Det skete efter, at landets forfatningsråd havde forkastet de to eneste kandidater.

Myndighederne har tidligere forsøgt at skabe ro blandt demonstranterne ved at begynde at retsforfølge Bouteflikas allierede for mulig indblanding i korruptionssager.

To tidligere premierministre, to tidligere ledere af efterretningstjenesten, otte ministre og adskillige forretningsmænd er blevet varetægtsfængslet, efter de er blevet afhørt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce