Annonce
Indland

Algoritme skal hjælpe læger med at redde intensivpatienter

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
En ny algoritme er udviklet på baggrund af data fra 230.000 patienter på intensivafdelinger.

Hvert år bliver der indlagt patienter i titusindvis på landets intensivafdelinger. Og det er en stor udfordring at afgøre, hvilken behandling der gavner patienten bedst.

Det skal en ny algoritme hjælpe med at afgøre. Det fortæller Søren Brunak, professor i bioinformatik ved Københavns Universitet.

- Hospitalsvæsenet er ikke særligt godt til at huske patienters fortid. Vi har masser af data i danske sundhedsregistre, men de bliver ikke brugt så meget i behandlingssituationen.

- Den her algoritme kombinerer patientens sygdomshistorik over 10-20 år med de data, man på en intensivafdeling samler op de første 24 timer af indlæggelsen, forklarer Søren Brunak.

Det er forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der i samarbejde med Rigshospitalet har lavet algoritmen, som har taget cirka tre år at udvikle.

Algoritmen er baseret på data fra mere end 230.000 patienter, der har været indlagt på intensivafdelinger i Danmark i perioden fra 2004 til 2016.

I studiet analyserede algoritmen på den enkelte patients sygdomshistorik, der gik op til 23 år tilbage.

Ifølge Søren Brunak har sygdomshistorikken en rigtig stor værdi i forhold til at forudsige, hvem der dør på afdelingen, og hvem der ikke gør.

Det betyder, at lægerne kan vurdere patientens chancer på en mere præcis måde ved hjælp af algoritmen.

- Lægerne kan skyde sig mere præcist ind på, hvem der er i højrisiko, og hvem der har en lavere risiko. På den måde kan man håbe på, at algoritmen kan give bedre overlevelsesmuligheder, hvis dens resultater bliver taget i betragtning.

Algoritmen, som forskerne håber på at kunne begynde kliniske forsøg med inden for et par år, fjerner imidlertid ikke ansvaret fra lægerne.

- Algoritmen er langtfra 100 procent præcis. Den er bare meget bedre, end nogen af de metoder man har i forvejen. Det er beslutningsstøtte.

- Det er ikke noget med, at man overlader ansvaret eller beslutningerne til computeren. Det er noget, lægerne kan tage med ind i deres vurdering, siger Søren Brunak.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce