Annonce
Esbjerg

Ali er rystet: Truet og hængt ud som voldtægtsmand

Ali Kellou er både bange og utilpas, efter at der har spredt sig rygter om, at han skulle have medvirket i en voldtægt. Med syrisk baggrund kender han til en kultur, hvor nogle "ordner tingene selv" frem for at gå gennem politiet, og det nævnte han også for både vagtcentralen og landbetjenten på Fanø. Foto: Mai M. Christensen
"Vi glemmer det aldrig. Vi tilgiver det aldrig" lyder slutningen på en besked, som Ali Kellou modtog torsdag aften, fordi han ligner politiets beskrivelse af en aktuel voldtægtsmand. Voldtægtsmanden er ikke Ali, men den 18-årige gymnasieelev lever nu i frygt for, hvad lokalsamfundets mistanker kan føre til.
Annonce

ESBJERG: 18-årige Ali Kellou fra Fanø er kommet i en grim situation med trusler og tilråb, efter at han i manges øjne passer på beskrivelsen af en voldtægtsmand i Exnersgade forrige søndag.

Torsdag i sidste uge kom det frem, at en 28-årig kvinde var blevet voldtaget på åben gade på en trappe ved Exnersgade, og politiets beskrivelse af den ene af de i alt tre gerningsmand lyder:

"Den ene mistænkte beskrives som en mand på 20-25 år, mellemøstligt udseende, brun hud, cirka 168 centimeter høj og kraftig af bygning. Han havde kort, sort hår og kort, tæt sort skæg. Han var iført sort vindjakke, sort hættetrøje, cowboybukser, bælte, sneakers muligvis af mærket Nike, han talte dansk og blev kaldt "Ali"."

Men de to sætninger har vist sig at få store konsekvenser for 18-årige Ali Kellou fra Fanø, der siden artiklen har oplevet at blive mistænkt som gerningsmand på af både lokalsamfundet på Fanø og i gymnasiet.

- I en pause på gymnasiet sad jeg på en bænk, og så kom en elev tæt på mig bagfra og råbte voldtægtsmand ind i mit baghoved. Og det var tydeligvis ikke for sjov. På Fanø oplever jeg bagtaleri og hvisken, og værst af alt har flere kontaktet min chef på den restaurant på Fanø, hvor jeg arbejder, og spurgt, om det kan være mig. Min chef er heldigvis cool og ved godt, at det ikke er mig, men hun var da nødt til at tage en snak med mig om det og høre, hvordan jeg tænkte om det hele. Det er bare ikke rart, siger Ali Kellou.

Det er ikke rart at mærke, at folk kigger skævt til dig. Og de tror, du er en voldtægtsmand, så du på den måde bliver beskyldt for noget, som andre har gjort. Det påvirker mig meget.

Ali Kellou

Annonce

Truende messenger-besked

Værst var det, da Ali Kellou sent torsdag aften modtog en messenger-besked fra en mand, han ikke kender, som skrev: "Vi ved godt, hvad I gjorde ved den 28-årige kvinde søndag 10. november 2019. Vi glemmer det aldrig. Vi tilgiver det aldrig."

Straks efter at have sendt beskeden, blokerede afsenderen Ali, og Ali Kellou blev meget rystet over beskeden og ringede til politiets servicecenter med det samme.

- Men politifolkene afviste at gøre noget ved sagen, for de opfattede ikke beskeden som en trussel. Politibetjenten sagde dog, at han godt kunne forstå, at jeg var bange, og at jeg skulle skynde mig at ringe 112, hvis jeg blev overfaldet. Men det når man nok ikke, hvis der står en og er klar til at slå, eller hvad de kunne finde på. Jeg oplever selv beskeden som truende. Jeg blev bange, og jeg har det stadig mærkeligt og utrygt med de ord, der står i den besked, siger Ali Kellou.

Ali Kellou oplever ikke at være mistænkt af politiet, og skulle det ske, kan han fremvise snapchat-film fra sin dag søndag, hvor han blandt andet havde en ven med hjemme at spise hos sin far, og hvor han havde besøg af nogle venner til en lille fest om aftenen.

- Det er ikke, fordi jeg er bange for at blive anholdt af politiet. Det, der går mig på, er den messenger-besked, og så at folk ser skævt til mig. Jeg oplever det meget tydeligt. Og på en måde kan jeg godt forstå dem, for desværre passer beskrivelsen meget godt på mig. Men jeg vil gerne have mistanken til at stoppe. Jeg frygter, at det ender med, at jeg mister mit job, og at jeg ikke vil kunne søge et nyt job på Fanø til sommer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-sportschef gav grønt lys til at starte festen

Varde

Antons hus kan du få for 100.000 kroner

Annonce