Annonce
Erhverv

Alka-opkøb betaler sig for Tryg: Øger milliardoverskud

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsikringsselskabet Tryg har løftet sit overskud efter i 2019 at have integreret Alka med succes.

Efter et opkøb af Alka i slutningen 2018 har forsikringsselskabet Tryg i 2019 høstet frugterne af sammenlægningen af de to forretninger.

Og det kan læses på bundlinjen. Trygs overskud er vokset fra omkring 1,7 milliarder kroner efter skat i 2018 til 2,8 milliarder kroner i 2019.

- Integrationen af Tryg og Alka forløber fortsat meget tilfredsstillende, og vi fortsætter med at lære meget af hinanden inden for områder såsom onlinesalg, skadesindkøb og anvendelsen af data, siger direktør Morten Hübbe i forbindelse med regnskabet.

Dykker man ned i tallene i Tryg-regnskabet, ser man et lille fald i udbetalinger til større skader, mens antallet af vejrrelaterede skader er vokset marginalt.

Begge dele lå dog under Trygs budget for et normalt år.

Samtidig peger Morten Hübbe på forholdet til de kunder, som Tryg allerede har. Her er salget af produkter per kunde øget med ti procent. Altså køber de samme kunder flere produkter hos Tryg.

- Kundetilfredsheden er på sit højeste niveau nogensinde, og vi ser en fortsat positiv udvikling i fornyelsen af forsikringer, som understreger den øgede kundeloyalitet i Tryg, siger Morten Hübbe.

- I 2019 fik 1,3 millioner kunder i Tryg og Alka, svarende til hver fjerde dansker, udbetalt bonus af TryghedsGruppen, hvilket udgør otte procent af kundernes præmieindbetalinger i 2018.

Succesen smitter også af på aktionærerne. Tryg har fundet 500 millioner kroner, som udbetales som et ekstraordinært udbytte.

Tryg købte i slutningen af 2018 Alka i en handel til 8,2 milliarder kroner fra en kreds af fagforeninger, der havde ejet selskabet siden stiftelsen i 1930. Alka er dog fortsat under samme navn.

Tryg er Danmarks største forsikringsselskab foran Topdanmark og Codan. Købet af Alka har styrket selskabets position i Danmark, hvor Tryg sidder på en femtedel af forsikringsmarkedet.

I Norge og Sverige er Tryg en mindre spiller. I Norge har Tryg omkring 13 procent af markedet. I Sverige er det tre procent.

Tryg har samlet over fire millioner kunder i Danmark, Sverige og Norge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce