Annonce
Billund

Alkohol og stoffer: Flere og flere kommer i misbrugsbehandling

Michael Ries fra Nærbehandlingen i Billund Kommune råder folk til at snakke om deres alkolholvaner. Arkivfoto

Antallet af borgere fra Billund Kommune, der er i rusmiddelbehandling, er stigende. Det er vigtig at tale om alkoholforbruget, lyder det i to kampagner.

Billund Kommune: Alkohol og hash.

De to rusmidler er årsagen til, at flere og flere kommer i misbrugsbehandling i Billund Kommune.

Flest er i behandling for alkohol, og derfor håber kommunens behandlingstilbud, kaldet Nærbehandlingen, at man nu kan bruge det generelle sundhedsfokus i januar på at få borgerne til at snakke alkoholvaner.

Siden tilbuddet blev startet for fire år siden, er antallet af borgere i behandling vokset fra 69 til 109 sidste år.

- Så der er gang i butikken, men i Billund Kommune vil der statistisk set ud fra landstallene være cirka 500 børn, som vokser op i familier, hvor der drikkes for meget, og der er over 500 voksne, som har et behandlingskrævende forbrug, men som ikke er i behandling, siger Michael Ries, leder af Nærbehandlingen.

Annonce

Borgere i alkolholbehandling

Da Nærbehandlingen startede op i 2013, havde man i det første år 69 borgere i et behandlingsforløb. Sidste år var det 109 borgere. De to største rusmidler var alkohol med 56 forløb og hash med 36 forløb.

Forløbene er individuelle og kan vare mellem alt fra under en måned til over et år. I snit er cirka 60 borgere i behandling på et givent tidspunkt.

To kampagner fra henholdvis Sundhedsstyrelsen samt Alkolhol og Samfund og Tryghedsfonden sætter fokus på at drikke mindre alkolhol i januar. Arkivfoto

Råd: Tal om alkohol

Nærbehandlingen er derfor hoppet på to kampagner her i januar. Hvid Januar fra Sundhedsstyrelsen samt Hope.dk fra Alkohol & Samfund og Tryghedsfonden. Formålet? At i det mindste få folk til at tale om alkoholvaner og ultimativt at bryde med et eventuelt misbrug ved at tage kontakt til et behandlingssted.

- Tallene er bekymrende. Derfor bliver vi nødt til at tale om det. Det er det første skridt. Det er ikke alkoholikeren, der kan definere, hvornår det er et problem. Det er omgivelserne, siger Michael Ries.

- Det er især vigtigt med italesættelse, når det handler om, hvad voksnes rusmiddelmisbrug gør ved vores børn. Børn lærer af os voksne. De lærer, at det de ser, er normalt, og hvis de ser, at det er normalt at drikke alkohol og være fuld, så er det også sandsynligt, at de havne dér, tilføjer lederen.

Går den rigtige vej

Stigningen i antallet af borgere, der kommer i behandling, ser lederen dog også som et udtryk for, at det går den rigtige vej.

- Vi knokler ligesom i resten af landet med at få folk til at tale om det. Alkohol er også en af det helt store dræbere i sundhedssystemet. Det koster rigtig mange penge, så samfundsmæssig er det også rigtig vigtig, at vi taler om det, siger Michael Ries.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce