Annonce
Esbjerg

Alkoholikere og narkomaner klarer sig bedre - men der bliver flere hjemløse

Stofmisbrugere får blandt andet metadon og heroin for at sikre dem et tåleligt liv. Og det har Esbjerg Kommune succes med i disse år. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kampen for at hjælpe socialt udsatte, handicappede og psykisk svage foregår med stærkt svingende resultater i Esbjerg. Men på flere punkter virker kommunens indsats bedre end i resten af landet.

Esbjerg: De socialt udsatte i Esbjerg klarer sig på flere punkter godt. Behandlingen af misbrugere af narkotika og alkohol virker - og ligger på samme niveau eller bedre end i resten af landet.

Og flere og flere udsatte unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller gennemfører uddannelsen, hvis man sammenligner med hele landet.

Desværre viser tallene fra 2017 også, at der bliver flere og flere hjemløse i Esbjerg Kommune. 182 levede som hjemløse i 2017, mens det var 136 to år før. Stigningen i hjemløse ses over hele landet, og det vækker opsigt.

- Det virker, som om vi kan gøre aldrig så meget for at forhindre hjemløshed - der bliver flere og flere, siger Henrik Vallø (Borgerlisten), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget har netop har fået en orientering om udviklingen i det sociale arbejde i Esbjerg i forhold til resten af Danmark.

Annonce

Færre udsatte i job

Tallene er brogede, således er der færre handicappede, psykisk syge eller folk med sociale problemer, der er i uddannelse eller job i Esbjerg sammenlignet med hele landet. Esbjerg Kommune har desuden ikke fulgt med den positive udvikling i hele landet i forhold til udsatte unge, der er kriminelle.

Målene med den sociale indsats er, at flere skal være en del af et arbejdsfællesskab, og færre skal være socialt udsatte.

53 procent af de udsatte unge i Esbjerg Kommune var i 2016 i gang med eller havde gennemført en ungdomsuddannelse, det er et fald fra 57 procent i 2014. Til sammenligning er andelen for hele landet faldet fra 51 procent i 2014 til 47 procent 2016.

Ikke-udsatte unge i Esbjerg Kommune med en færdig ungdomsuddannelse eller som er i gang med uddannelse er faldet fra 86 til 85 procent i 2016. Andelen af personer i Esbjerg Kommune, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanskeligheder efter serviceloven, og som er i uddannelse eller beskæftigelse, var cirka tre procent i perioden 2014-2016. Til sammenligning var andelen for hele landet syv.

Andelen af udsatte unge i Esbjerg Kommune, som har begået kriminalitet, er steget fra 8 procent i 2014 til 11 i 2016. På landsplan er der færre udsatte unge, der begår kriminalitet med et fald fra 9 til 7 procent.

Andelen af personer i Esbjerg Kommune, der er stoffrie eller har et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug efter afslutning af et behandlingsforløb for stofmisbrug, er steget fra 38 procent i 2016 til 40 i 2017. Antallet af forløb er steget fra 276 til 320.

Også alkoholbehandlingen er en stigende succes. Folk, der bliver alkoholfri eller reducerer alkoholforbruget er steget fra 30 procent i 2013 til 40 procent i 2017. Antallet af personer i offentlig alkoholbehandling er faldet fra 166 til 101.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce