Annonce
Sport

Allan Simonsen: 'En statue vil gøre mig glad og stolt' - Tønder og Arnløv er med på tanken

Allan Simonsen er glad og stolt ved tanken om, at der arbejdes på at rejse en statue af ham. Arkivfoto: Mette Mørk
Vejle Boldklub og Dan Arnløv (K) er positivt indstillet i forhold til en statue af Allan Simonsen ved Vejle Stadion. Hovedpersonen kalder det en ære, hvis den bliver rejst.

Vejle: Allan Simonsen kalder det en ære, at der i øjeblikket arbejdes på at rejse en bronzestatue af ham.

- Det gør mig stolt og glad, når jeg hører, at der er nogen, som er gået i gang med det arbejde, siger Allan Simonsen - der, hvis nogen skulle have glemt det, blev kåret som Europas bedste fodboldspiller i 1977.

Det er Benny Gylling, som er projektets idémand. Benny Gylling er tidligere spiller og nuværende leder i Vejle Boldklub.

Annonce

- Den slags kan man kun blive glad for. Hvis der rejses en statue, må det jo betyde, at det, jeg har gjort og opnået, har betydning for nogle mennesker, siger Allan Simonsen.

Den slags kan man kun blive glad for. Hvis der rejses en statue, må det jo betyde, at det, jeg har gjort og opnået, har betydning for nogle mennesker.

Allan Simonsen

Benny Gyllings plan er, at statuen i løbet af 2022 bliver en realitet, hvilket falder sammen med det år, Allan Simonsen fylder 70, og står det til idémanden selv, placeres statuen ved Vejle Stadion.

Idéen fænger hos klub og kommune

Både hos Vejle Boldklub og hos Vejle Kommune fænger idéen.

- Vi er afgjort en positiv medspiller i forhold til det projekt, siger Henrik Tønder, administrerende direktør i Vejle Boldklub.

Henrik Tønder kalder Benny Gyllings idé god og spændende og er interesseret i, at en eventuel statue af Allan Simonsen placeres ved Vejle Stadion.

- Det er nok noget, der skal afgøres i en dialog med Vejle Kommune, men vi er afgjort positive i forhold til, at den stilles op ved stadion, siger VB-direktøren.

Det er Vejle Kommune, som ejer Vejle Stadion, og VB er der som lejer.

Annonce

Ingen større end Allan

Også hos Vejle Kommune får Benny Gyllings idé positive ord med på vejen.

- Jeg vil meget gerne hjælpe, hvis det kan rydde forhindringer af vejen, siger Dan Arnløv (K), formand for Vejle Kommunes kultur- og idrætsudvalg.

- Det er mange personligheder i vores by, men der findes vel ingen, der som Allan Simonsen er kendt i hele landet og i det meste af verden, fortsætter Dan Arnløv .

Allan Simonsen

Allan Simonsen - født: 15. december 1952 (68 år).

  • Klubber som spiller: Vejle Boldklub (1983-89), Charlton (1982-1983), FC Barcelona (1979-1982), Borussia Mönchengladbach (1972-1979) og Vejle Boldklub (1971-1972).
  • Trænerkarriere: Landstræner for Luxembourg (2001-2004), landstræner for Færøerne (1993-2001) og Vejle Boldklub (1992-1994).
  • A-landskampe: 55 (20 mål).
  • U21-landskampe: 6 (0 mål).
  • U19-landskampe: 3 (1 mål).
  • Dansk mester: 1971, 1972 og 1984.
  • Dansk pokalvinder: 1972.
  • Tysk mester: 1975, 1976 og 1977.
  • Tysk pokalvinder: 1973.
  • Spansk pokalvinder: 1981 og 1983.
  • Vinder af Uefa Cuppen: 1975 og 1979.
  • Vinder af Europa Cuppen for pokalvindere: 1982.
  • Årets spiller i Europa: 1977.

Dan Arnløv skrev forleden til Benny Gylling, og nu skal de mødes til en snak om projektet:

- Han tog et godt initiativ, og det vil vi gerne bakke op om og hjælpe, hvis det er nødvendigt. Det kan være med tilladelser og måske med indgange til personer.

Planen er ifølge Benny Gylling, at statuen af Allan Simonsen skal udføres i størrelsesforholdet 1:1 og gerne støbes i bronze. Benny Gylling håber, at der igennem fonde og sponsorater kan skaffes den nødvendige økonomi til statuen.

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-analyse dagen derpå: Fem ting, vi lærte af 3-0 over Nykøbing

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kolding får endnu et kviktestcenter - det åbner torsdag nord for bymidten

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Sønderborg

Læsere undrer sig: Må varebiler køre i begge retninger på gågaden

Varde For abonnenter

Rollator-bande på tur: Den ældste er 95 år – og nu overvejer rollatordamerne at besøge et værtshus

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Sønderjyske Fodbold

Sorte tal over hele linjen: Både SønderjyskE-koncernen og  SønderjyskE Fodbold A/S leverer overskud i regnskabet.

Esbjerg

Ni elever i samme klasse smittet på ni dage: Hvorfor bliver årgangen ikke hjemsendt og testet?

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Aabenraa For abonnenter

Mennesket bag monarken: Forfatter gav indblik i dronningens liv med op- og nedture

Haderslev For abonnenter

Poser med kokain og heroin blev smidt ud af lejlighed på 2. sal, da politiet sparkede døren op

Nordtyskland

Så er byggeriet af den faste forbindelse startet i Tyskland

Annonce