Annonce
Varde

Allans hjælpearbejde nyder godt af anerkendelse: Nu har han lettere ved at skaffe sponsorer

Allan Gren Poulsen har blandt andet sørget for, at børn på sygehuse kan få julegaver. Arkivfoto: Morten Nielsen

Allan Gren Poulsen er blevet anerkendt for sit hjælpearbejde, og det kan have bidraget til, at vilkårene for at hjælpe faktisk er blevet forbedret.

Strellev: Allan Gren Poulsen fra Strellev ved Ølgod har i de senere år manifesteret sig ved blandt andet at lave hjælpearbejde for børnefamilier uden de store midler. Han er også kendt som manden, der samler enlige juleaften, og han har desuden samlet julegaver ind til børn på sygehuse.

Allan Poulsen fik anerkendelse i forbindelse med årets skulderklap tidligere på året for sin indsats, som blandt andet koordineres i forskellige hjælpegrupper på internettet, og den anerkendelse kan have bidraget til, at Allan Poulsen nu har lettere ved at slå igennem, når der skal skaffes sponsorer.

Han laver også en dag med indsamlinger til humanitære organisationer. I år er det til fordel for Landsforeningen Downs Syndrom og Dyreværnet.

Metoden er at indsamle gavekort fra sponsorer og så udbyde dem på en aktion til en aktivitetsdag på den gamle skole i Strellev, som Allan Gren Poulsen ejer.

- Jeg har allerede fået gavekort for 48.000 kroner, siger Allan Gren Poulsen, som dermed længe før arrangementet har sikret sig en større sum end ved et tilsvarende arrangement sidste år.

- Mange af butikkerne i Ølgod støtter. De 20.000 kroner kommer fra lokale butikker, siger Allan Gren Poulsen.

Annonce

Mange af butikkerne i Ølgod støtter.

Allan Gren Poulsen om sin indsamling

Det sker midt i sommerferien

Selve aktivitetsdagen er lørdag den 28. juli, så der er god tid til at indsamle endnu flere gavekort. Der vil blandt andet være mulighed for at få en tur i en klassisk bil på aktivitetsdagen, som altså er midt i sommerferien. Sidste år var denne dag i oktober.

Op til aktivitetsdagen har forældre og børn mulighed for at holde et par dages ferie i Strellev. Der bliver mulighed for at sove i telt ved skolen.

- Foreløbig er der ti børn og forældre, der har meldt sig til. De ankommer torsdag den 26. juli. Der vil være mulighed for at tage i svømmehal i Ølgod, i legeland i Varde eller måske en tur til Vesterhavet, siger Allan Gren Poulsen.

Der er plads til flere børnefamilier, som kan have behov for ferie på den nedlagte landsbyskole.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Plejehjem forvekslede to beboere: Datter fik besked om sin mors død alt for sent

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce