Annonce
Esbjerg

Alle ansatte skal testes: Børnepsykiatrisk afdeling ramt af corona

Børnepsykiatrien i Esbjerg på Frihedsvej bag Sydvestjysk Sygehus er ramt af coronasmitte. Personerne på fotoet har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Foto: Google Street View
To medarbejdere hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg er smittet med covid-19. Ti kolleger blev sendt hjem fredag til test, og ti patienter og pårørende også berørt af smitteudbruddet.
Annonce

Esbjerg: 12 medarbejdere hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg nær sygehuset blev sendt hjem, efter at to kolleger fredag blev konstateret smittet med covid-19. For at reducere smittefaren yderligere har afdelingen på Frihedsvej maksimeret antallet af videokonsultationer for ambulante patienter.

Beslutningen blev taget, så snart det første positive testsvar forelå fredag.

Testsvaret betød også, at to ansatte med det samme blev sendt hjem i karantæne, og samtidig besluttede afdelingen at hjemsende yderligere 10 kolleger, som havde været i kontakt med de karantæneramte.

Ni af medarbejderne er siden testet negative to gange og er dermed ikke smittede og er tilbage på arbejde.

Alle øvrige medarbejdere i teamet på matriklen på Frihedsvej i Esbjerg blev også sendt til testning.

Disse medarbejdere er ikke blevet hjemsendt.

Foruden de ansatte er også fire patienter og seks pårørende berørt af smitteudbruddet, og alle har fået opfordring til at lade sig teste.

Annonce

Smitteopsporing i gang

De to medarbejdere havde forskellige samarbejdspartnere i Esbjerg Kommune.

Her har psykiatrisygehuset taget kontakt til alle berørte og informeret omkring udbruddet.


Man kan og skal fortsat trygt komme til os i psykiatrien.

Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør, Psykiatrien i Region Syddanmark


- Vi har iværksat et covid-19 beredskab, som er klar, når de her lokale udbrud opstår. Det betyder også, at vi kan begrænse eventuelle følger for andre patienter og driften af afdelingen i det hele taget, siger lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, i en pressemeddelelse.

- Så man kan og skal fortsat trygt komme til os i psykiatrien for at få hjælp og behandling - også i Esbjerg. Vi kan ikke forhindre alle tilfælde af smitte, men vi er klar til at håndtere de smitteudbrud, som måtte opstå.

De resterende medarbejdere forventes at være tilbage på arbejde torsdag med mindre deres test er positive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce