Annonce
forside

Alle byer med under 20.000 indbyggere er truet af butiksdød

Frank Møller. Foto: Morten Nielsen

Læserbrev: Efter at have læst artiklen i JydskeVestkysten den 22. januar - Ølgod frygter butiksdød - vil jeg knytte følgende kommentarer.

Jeg forstår godt de to butiksindehaveres frygt for en fremtid uden eller med færre specialbutikker i Ølgod. At Rema 1000 søger væk fra bymidten er ulykkeligt for specialhandlen - for hver dagligvarebutik, der forsvinder fra centrum, jo sværere vilkår får den øvrige detailhandel.

Dagligvarebutikkerne er lokomotivet, der genererer trafik (kunder) til de øvrige butikker. Desværre er virkeligheden, at dagligvarebutikkerne godt kan undvære specialbutikkerne, men omvendt kan specialhandlen ikke undvære Netto, Fakta, Rema 1000, Brugsen og Kvickly.

Butikkerne skal være større, parkeringen skal være rigelig og lige foran butikken, så det vil være naivt at tro, at dagligvarebutikkerne kommer tilbage til bymidten.

Det er ikke kun Grindsted og Ølgod, der oplever disse udfordringer - det er overalt i Danmark, hvor byer med indbyggertal under 20.000 kæmper med tomme butikker i bymidten. Stigende nethandel tager omsætning fra butikkerne. Byer som Herning, Vejle, Kolding og Esbjerg med flere og større butikker trækker. Et kig hen ad gågaden i Varde fredag eftermiddag og lørdag formiddag fortæller, at trafikken i gaden er voldsomt mindre end for 10 år siden. Mønstret har ændret sig - behovet for tøj og sko er ikke blevet mindre - tværtimod - men man må konstatere, at mange handler anderledes end tidligere.

Gågaden i sin nuværende form er (måske) død, så nye lokalplaner for placeringer til dagligvarebutikker bør indeholde plads og planer til butiksstørrelser, der passer til specialhandlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce